- Project Runeberg -  Raskolnikow /
439

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

439

igjen. Hun haaber bestandig paa Dem og siger, at.
De vil bli en hjælper for hende nu; hun vil laane en
smule penge et eller andet sted og vil med mig reise
til sit hjemsted. Der vil hun aabne et pensjonat for
adelige unge damer; jeg skal ha opsynet, og saa skal
der begynde et nyt, prægtigt liv. Hun kysser mig,
omfavner mig og trøster mig, — og tror, tror fuldt
og fast paa sine fantasier. Hvorledes skulde man da
kunne si hende imod? Og samtidig skurer og skrubber
og lapper hun hele, lange dagen; selv har hun med.
sine svage kræfter slæbt vaskebaljen ind i værelset,
saa hun var rent anpusten og sank af anstrængelse
ned paa sengen. Tidlig idag gik vi sammen ud i
butikkerne og vilde kjøbe sko til Poletschka og Lydia;
dem de havde, kunde de umulig bruge mere; men
kort og godt, der manglede meget i, at vi havde
penge nok. Det var slige nydelige smaa støvler, hun
havde søgt sig ud; ja, for hun har smag, maa De
vide. ... Saa begyndte hun i butikeierens
nærværelse at graate over, at pengene ikke strak til,

aa, det var saa sørgeligt at staa og se paa.

— »Naa, da er det ialfald ikke vanskeligt at
begribe, at De . . . . maa føre et saadant liv!«. sa Ras-
- kolnikow med bitter spot.

»Er da ikke De ogsaa medlidende af Dem? Gjør
hun da ikke Dem ogsaa ondt?« begyndte Sonja atter
lidt heftig: — »Jeg ved jo, at De har skjænket bort
Deres sidste skilling, endnu før De havde seet hende.
Og naar De bare vidste alting, — aa, herregud!
Hvor ofte har jeg ikke bragt hende til at briste i
graad; det er ikke længere siden end forleden uge!
Jo, jeg! . . . En uge før hans død var jeg saa
haardhjertet! Og, hvor ofte har jeg ikke været det ellers!

. Jeg maatte tænke paa det hele dagen idag,
og det Fjorde mig saa ondt! .…. .«

Sonja vred ligefrem hænderne, mens hun fortale
om, hvor erindringen gjorde hende ondt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free