- Project Runeberg -  Raskolnikow /
467

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

467

en regelret beleiring og aabnede de første
skandsegrave, skulde de kloge hoder ha frydet sig saare og
følt sig meget beroligede. Der vil mindst hengaa to
maaneder, sa de, før en regelret beleiring kan føre

til maalet! . . . Ja, nu ler De atter, tror mig kanske.

"ikke? Nok mulig, at De ogsaa har ret. Ja, ganske
vist, De kan ha ret! Alt dette er særlige tilfælder,
deri er jeg saa fuldstændig enig med Dem; det
anførte eksempel er den rene undtagelse! Men samtidig
maa man "dog lægge mærke til, min bedste Rodion
Romanowitsch, at et almindeligt tilfælde, et, paa hvilket
alle retslige former og regler kan passe, hvorpaa de
alle er beregnet og beskrevet i bøgerne, — det gives
jo aldeles ikke; hvert enkelt tilfælde, hver enkelt
forbrydelse forandrer sig øjeblikkelig, forsaavidt som
den forekommer i virkeligheden, til et særtilfælde, og
ovenikjøbet til hvilket? — jo, til et, som ingen lighed
eier med nogetsomhelst tidligere forekommende.
Undertiden dumper man da op i de mest komiske
tilfælder. Jeg lar saaledes en eller anden herre aldeles frie
tøjler, jeg hverken sætter ham fast eller uroer ham
ellers, jeg indretter det bare saaledes, at han til
enhver tid og time ved, eller dog formoder, at jeg
kjender alting, hvert gran og smule, at jeg iagttar ham
dag og nat, bevogter ham rastløst, — naar han
saaledes er fyldt med den bevidsthed, evig at leve under
mistanke, evig at leve i frygt, minsæl ender det
tilsidst med, at det svimler for ham, — ubetinget! —

og enten kommer han da selv, eller han plumper ud -

med noget, der i den grad ligner mit to gange to, er
i den grad strængt matematisk formuleret, at det er
en sand lyst. Sligt kan endogsaa hænde med
den mest raabarkede bondetamp, men endnu lettere
med en af os, med et moderne og i en bestemt
retning udviklet menneske. Ja, ser De, kjære ven, det
er nemlig af overordentlig vigtighed, at man ved, i
hvilken retning et menneske har udviklet sig. Og

Ul

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free