Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
la Dem "sætte fast!. . . . Dette har jeg ikke gjort,
hvoraf følger, at jeg altsaa ingen mistanke nærer mod
Dem! Men De har mistet Deres klarsyn og ser
forkjert paa alt muligt, det gjentar jeg for Dem«.
Raskolnikow for saa voldsomt sammen, at
Porphyrius tydelig kunde bemærke det.
»Lutter løgn!« raabte han; — »ganske vist kjen-
"der jeg ikke Deres bagtanke med dette, men jeg ved,
at De lyver . ... . Det er stik -det modsatte af, hvad
De før sa, idet tår jeg. ikke feill .. . . De lyver!«
»Jeg skulde lyve?« tog Porphyrius atter kampen
øp og lod, som om han blev hidsigere, samtidig som
han beholdt sit lystige haanflir og heller ikke lod til
at føle sig i særlig grad urolig over, hvilke anskuelser
hr. Raskolnikow maatte nære om ham; —- »jeg skulde
lyve? . . . Naa, hvorledes gik saa jeg,
forhørsdommeren, tidligere frem imod Dem? — foresa jeg Dem
ikke alting, rakte jeg Dem ikke selv ethvert middel
til forsvar? — Udleverte jeg Dem ikke hele denne
psykologi: »sygdommen, feberørsken, følelsen af per- .
sonlig krænkelse, melankolien, politiet og saa videre?«
— Hvad? he, he, he! Ganske vist, alle disse smaa:
psykologiske midler, disse udlægninger og udflugter,
det har altsammen svært liden betydning ved
forsvaret.og er desuden et tveægget sværd: »sygdom,
feberørske, drømmebilleder«, det lyder altsammen meget
smukt, men forklar mig ogsaa, hvorfor det evig og
altid er de samme forestillinger, som vender tilbage
under denne sygdom og i denne feberørske, og aldrig
en eneste ny? Man kunde jo ogsaa danne sig nye?
Ikke sandt? He, he, he!«
Raskolnikow saa paa ham stolt og foragtelig.
»Med ét ord«, sa han fast og høit, idet han reiste
sig og idetsamme stødte Porphyrius en smule fra sig,
— »med ét ord, jeg vil vide, om De i mindelighed
vil erklære mig fri for al mistanke eller ikke? Tal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
