- Project Runeberg -  Raskolnikow /
496

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496

allerede stærkt besat iforveien; Lushin var rasende.
over sig selv og sin dumhed, fordi han havde meddelt
Andrej Semjonowitsch resultaterne af den foregaaende
aften. Dette var allerede den anden feil, han i sin
iver og ophidselse og i sin overdrevne
meddelelsestrang havde begaaet. Idag fulgte, slag i slag, den
ene ubehagelighed den anden. Endogsaa i et proces-…
suelt anliggende havde han idag været uheldig i
senatet. Men isærdeleshed havde den husvært opbragt
ham, hos hvem han havde leiet bekvemmelighed for
sin eventuelle ægtemandsstilling : denne leilighed havde
han allerede pudset op paa egen regning. Denne
husvært, en tysk haandværker, der havde lagt sig
grunker op, vilde ikke alene ikke høre noget om at ophæve
den nylig afsluttede kontrakt, endskjønt Lushin gav
ham. bekvemmeligheden tilbage i langt bedre tilstand,
end han selv havde erholdt den; men han fordrede sig
ogsaa udbetalt hele den forudbetingede bod for
kontraktsbrud. Det samme var tilfældet hos møbelhandleren;
man vilde ikke gi ham saameget som en rubel tilbage
af haandpengene, uagtet de kjøbte møbler ikke engang
havde forladt lageret endnu: »Jeg kan da ikke bare
for møblernes skyld gaa hen og gifte mig!« raabte
han tænderskjærende; men saa skjød pludselig atter
et forvovent haab op i ham: »Skulde ogsaa virkelig
alting uopretteligt være tabt og forbi? Skulde man
ikke endnu kunne gjøre et forsøg?« Atter igjen
gjennemborede tanken paa Dunetschka hans hjerte med
sød vellyst. Det var et pinefuldt øjeblik for ham, og
om han havde besiddet magt til alene gjennem ønsket
derom at myrde Raskolnikow, — Peter Petrowitsch
havde intet øjeblik nølet med at udtale dette ønske.
»Det var ogsaa en feil af mig, at jeg ingen penge
gav dem«, tænkte han, da han var vendt hjem igjen
til Lebesåtnikows værelse, — »hvorledes kunde jeg
ogsaa finde paa at være saa kneben? Hvad var det
for en beregning? Jo, det var sandt, jeg vilde holde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free