- Project Runeberg -  Raskolnikow /
565

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

565

påa sengen og skjulte ansigtet i puderne. Men
allerede et øieblik efter havde hun atter reist sig, rykkede
ham hurtig nærmere, greb ham ved begge hænder,
trykkede dem med sine tynde, smaa fingre saa godt,
"hun kunde, og saa ham atter stivt og ubevægelig
vind i ansigtet. Med dette sidste, fortvilelsestunge
blik. speidede hun endnu bare efter et skimt af haab;
. … men hun fandt intet; der var ingen tvil mulig
"mere. — Saa forholdt det sig! Ja, selv naar hun
" senerehen erindrede sig dette øieblik maatte hun
studse over det besynderlige i, at virkelig alting med
engang stod saa klart for hende, saa der ikke var
plads for tvil mere. Der kunde jo umulig være tale om,
at hun f. eks. havde havt en forudanelse. Og dog
forekom det hende nu, i samme øieblik han saavidt
havde sagt det, som om hun virkelig havde anet det.
»Hør op, Sonja! . . . nok! Pin mig ikke!« bad
; han med et udtryk af dyb lidelse.

Saaledes havde han ikke tænkt sig tilstaaelsen,
men saaledes var den dog kommet.

Som fra sig selv sprang hun op, vred hænderne,
veg unna for ham, skyndte sig tilbage igjen, satte sig
atter ned tæt, tæt ved siden af. ham, saa at deres
skuldre næsten berørte hinanden. Pludselig for hun
"sammen, som blev hun gjennemboret, skreg til og
"slængte sig ned paa knæ foran ham; hun vidste selv
ikke, hvad hun gjorde.

»Hvad er det . . . hvad er det, De har gjort!«
raabte hun i vild fortvilelse, sprang op og kastede

” sig om halsen paa ham, favnede ham og trykkede ham
fast, saa fast ind til sig.

Raskolnikow vaklede bagover og betragtede hende
med et sørgmodigt smil.

»Hvor du er underlig Sonja! — du omfavner og
kysser mig, efterat jeg har sagt dig dette. Du ved,
sikkerlig ikke, hvad du gjør ?« :

»Der gives ingen, ingen i hele verden, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0567.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free