Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574
arbeide, vilde ikke engang spise, — jeg bare blev
liggende henne i krogen! Bragte Nastasja mig noget,"
spiste jeg, — bragte hun mig ingenting, — ja, saa gik
ogsaa dagen da; jeg var saa forbittret, at jeg ikke
spurgte efter det! Lys havde jeg ikke om kvælden,
men laa i mørke; jeg arbeidede ikke saapas som til at
skaffe mig lys engang. Jeg skulde jo ha studeret, —
men havde solgt mine bøger; forelæsningshefterne laa
der paa bordet med tommetykt støv over. Jeg
foretrak at bli liggende henne paa sofaen og drømme, —
bare drømme! . .. Naa, jeg havde ogsaa de mest
forskjelligartede, de underligste drømme; deres indhold
vil jeg ikke engang snakke om! Dengang dæmrede
dén tanke frem i mig .... Nei, vent! ... det er
atter igjen falskt! . . . Ser du, dengang spurgte jeg
mig bestandig, hvorfor, naar andre er dumme, jeg
ogsaa skulde være dum? ... Og naar det var min
overbevisning, at andre var dumme, hvorfor jeg da
ikke vilde være klogere end andre? Og da, Sonja,
overveiede jeg, at om jeg skulde vente til, at de alle -
sammen blev kloge, det muligvis kunde komme til at
vare noget for længe! . . . Derpaa fandt jeg ud, at
dette tidspunkt overhodet aldrig vilde indtræde, at
menneskene bestandig blev de samme, og at der ingen
var, som magtede at tilveiebringe en forandring, —
og at det heller ikke vilde lønne umagen. Ja, dette
er nu engang saaledes; det er saan etslags naturlov
. en lov, Sonja, det er sikkert, ja! . .. Nu,
Sonja, ved jeg derimod, at den er hersker, som
besidder den stærke sjæl og den stærke vilje! Den
som meget vover, — han har ret. Den som agter
det store ringe, — han er en lovgiver; men vover
han det største, — har han ogsaa den største ret!
Saaledes var det, og saaledes vil det altid blive! Man
maa være blind for ikke at kunne se det!«
Mens han sa dette, betragtede Raskolnikow Sonja,
men uden at gi agt paa, om hun forstod ham eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
