Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586
fortæller ingenting om dette til mor, men jeg vil
bestandig tale ;om dig og vil i dit navn sige, at du
meget snart kommer tilbage. Plag dig altsaa ikke selv.
. for hendes skyld; jeg skal nok berolige hende. Men
hende maa du heller ikke martre altfor meget — kom
ialfald nu og da til os; glem ikke, at det er din mor!
Jeg er nu bare kommet for at sige dig, — at i
tilfælde du skulde ha brug for mig .... "eller om .
mit hele liv . . . . skulde være nødvendigt Hor
dig .... kald påa mig da — og jeg kommer.
Lev vel!«
Hun vendte sig og gik mod døren.
»Dunja«, sa Raskolnikow, reiste sig og gik hen
til hende, — »denne Rasumichin Dmitrij Prokofjitsch
er et godt menneske.«
Dunja blev en smule rød.
»Naa?« spurgte hun efter at ha ventet lidt.
»Et dygtigt, arbeidsomt, ærligt menneske, og han
har evne til at elske med sin hele sjæl . ... Lev
vel, Dunja!«
Dunja blev flammende rød, saa blev hun urolig.
»Ja, hvad mener du, Rodja? — er det meningen,
at vi skal skilles, for evigt, siden du efterlader mig
. et sligt testament?« .
»Ligemeget . ... Lev vel!«
Han snudde sig og traadte hen til vinduet. Hun
stod der, betragtede ham urolig og gik i stærkt
oprør.
Nei kulde mod hende var det ikke. I sidste
øjeblik havde han endogsaa den største lyst af verden
til at omfavne hende rigtig inderlig og ta afsked med
hende; ja, han vilde endogsaa sige hende, — men
enden blev, at han ikke engang kunde beslutte sig til at
række hende haanden.
»Hvem ved, om hun senere ikke vilde gyset,
naar hun drindrdde sig, at jeg nu havde omfavnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
