Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
589
nogenlunde anstændig paaklædt menneske, der var
stanset for at glo, og begyndte at forklare for
vedkommende: » Vil De se, saalangt er det kommet med
børnene af et nobelt, ja, man kan gjerne sige
aristokratisk hus!« Hørte hun latter eller bare et
fornærmende ord inde i mængden, styrtede hun straks løs
paa den frække og begyndte at skjælde ham ud. Mange
"10, — andre rystede paa hodet, — men alle var de
nysgjerrige efter at se den vanvittige kone med de af
angst rystende børn. En pande, som Lebesåtnikow
havde snakket om, var der ikke — idetmindste kunde
ikke Raskolnikow faa øje paa nogen saadan, men
Katerina Iwanowna slog takten med sine knoklede
hænder, naar hun lod Poletschka synge og Lydia og Kolja
danse. Samtidig forsøgte hun ogsaa selv at synge
med, men hun havde neppe sunget etpar toner, før
hun hvergang blev afbrudt af en pinefuld hoste; saa
bragte denne hende igjen i fortvilelse, hun forbandede
hosten og græd ligefrem. Men især var det Koljas
og Lydias ’graad og angst, som gjorde hende fortvilet.
Hun havde virkelig gjort forsøg paa at faa istand
etslags kostyme til børnene, af detslags som gadesan- .
gere bruger. Gutten havde paa hodet etslags turban
af hvidt og rødt tøj; han skulde forestille tyrk. Lydia
havde bare en liden, strikket hue af rødt uldgarn, som
… havde tilhørt Semjon Sacharytsch, paa hodet, men i
huen var der stukket en hvid strudsefjær af Katerina
" Iwanownas bedstemors efterladenskaber. = Poletschka
havde paa sig sine sædvanlige klær. Hun stirrede
forvirret og sky paa sin mor, gik ikke fra hende,
skjulte sine taarer, anéde sin mors sindssygdom og
saa sig urolig om. Gaden og folkestimmelen fyldte
hende med angst. Sonja fulgte dem uafbrudt og
tiggede Katerina Iwanowna med taarer i øjnene om, at
hun skulde gaa hjem igjen; men alle overtalelser var
spildte. ;
»Snak, Sonja! -— snak!« raabte hun aandeløst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
