Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
hun vilde muligvis ogsaa kunne være Dem til nytte,
dersom De bare var en smule fornuftigere. = Naaja,
vil De nu selv se; her tar jeg. denne femprocents
banknote ud af min sekretær, — vil De se,
hvormange jeg endnu har igjen! — den tar jeg og veksler
idag. Naa, har De saa seet alt? Jeg har ikke mere
tid at spilde. Nu stænger jeg atter sekretæren,
værelset med, og vi er atter paa trappen. Skal vi saa
ta en vogn? Jeg kjører ud paa øerne. Har De ikke
lyst til at gjøre mig selskab? Den kaleschen der tar
jeg og kjører saa ud til Jelagin . ... Hvad? De
wil ikke? vil ikke gjennemføre Deres rolle? En
spa-Sertur bare . ... . gjør ingenting! . . .. Der kunde
muligvis komme en skur? .... ingen fare, vi slaar
"kaleschen op«.
Swidrigailow sad allerede i kaleschen.
Raskolnikow overveiéde, om ikke hans mistanke alligevel,
idetmindste i dette øjeblik var ugrundet. Uden at
svare snudde- han og gik henover mod høtorvet. Om
han bare en eneste gang havde vendt sig paa veien,
vilde han ha bemærket, at Swidrigailow efter bare
hundrede skridts kjørsel lod holde, betalte kusken,og
atter befandt sig paa fortouget. Men Raskolnikow
kunde ikke se ham mere, fordi han selv var bøiet
om et hjørne. En dyb væmmelse drog ham bort fra
Swidrigailow. » Hvorledes kunde jeg bare et øieblik
vente noget af denne gemene kjæltring, denne gamle,
slyngelagtige vellystning!« Ganske vist, hans dom
var overilet og letsindig. Der var dog bestandig
noget ved Swidrigailows personlighed, der meddelte
ham en vis, hemmelighedsfuld originalitet. Hvad
søsteren angik, var Raskolnikow tiltrods for alting
overbevist om, at Swidrigailow ikke vilde la hende
iro; for øjeblikket var det ham imidlertid besværligt
og uudholdeligt evig og altid bare at maatte tænke
paa denne mulighed.
—… Efter sædvane var han allerede efter tyve skridts ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
