- Project Runeberg -  Raskolnikow /
694

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

694 E

svømmet paa lavere liggende steder, hvælvinger og
kjældere overflommede. Saa kommer jordrotterne frem
af sine huler, og menneskene begynder, bandende og
drivvaade, i regn og blæst at slæbe sit skrammel

movenpaa..….. Mon hvor langt er det paa natten nu?
— Han havde ikke før sagt det, da et væggeuhr.i
nærheden idetsamme slog tre. — »Ah, endnu en time,

og det begynder at dæmre! Hvad venter jeg mere
efter? jeg gaar nu direkte til Petrowskij, søger mig
ud en større busk der, en som er fuldstændig tung
af regn, saa der risler millioner draaber ned ved
mindste "berøring.« .’. .. Han traadte tilbage fra vin-

duet, lukkede det i, tændte atter lyset, drog paa sig

” jakke og overfrakke og gik med lyset ud i korridoren
for at søge op gutten, der laa et- eller andetsteds i en
skidden krog, betale ham og forlade værtshuset. —
»Et prægtigt øjeblik; han kunde ikke ha valgt det
bedre!«

" Han søgte længe omkring i den smale, lange kor-

ridor uden at finde nogen; han vilde allerede raabe
høit, da han pludselig inde i en mørk krog, mellem
døren og en gammel skjænk, fik øje paa en
besynderlig gjenstand, noget levende. Han bøiede sig frem-

over med lyset og saa et drivende vaadt, i filler
indhyllet barn, en pige paa i det aller højeste fem ’aar,

der rystede og graad. Den lille saa sletikke ud til

at være bange for Swidrigailow, hun saa bare i sløv
forundring op påa ham med store, sorte øine og hiksede

undertiden, som børn gjør, naar de har grædt længe,

” men derpaa holdt op og endogsaa næsten har trøstet

sig. Det lille barneansigt var blegt og afpillet og
stivt af kulde, — men hvorledes var den lille kom-…

met hid? "Hun havde i ethvert tilfælde skjult sig her
og ikke sovet hele natten. Han tiltalte hende. Den
lille blev pludselig livlig og begyndte paa sin
barnslige maade at pludre noget om »mama« og »mamå
vil slaa mig«, og meget ivrig at fortælle om en kop,

sure fr NE SR GES E- Shades DÅ

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free