- Project Runeberg -  Raskolnikow /
695

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

briks «

;
i

1695

"som var knust. Der blev ingen ende paa pludderet,

men saapas fik han ud af det, at hun ikke var afholdt
af sin mor, der saagodtsom stadig var drukken —
hun var formodentlig kokke her i huset — og holdt
barnet i en uafbrudt tilstand af angst og uafladelig
slog det. "Barnet maatte ha slaat sin mors kop
istykker og var af skræk løbet sin vei samme aften ;
det havde øjiensynsynlig længere tid drevet omkring i
regnen ude paa gaardspladsen, havde endelig fundet
dette skjulested og tilbragt hele natten her, hulkende

”’og rystende af kulde, af skræk for mørket og angst
" for, at det alligevel vilde faa forfærdelig prygl. Han

tog barnet paa armen, bar det ind i sit kammer, satte
det paa sengen og klædte det af. De hullede sko
paa de bare fødder var saa vaade, som om de hele
natten igjennem skulde ha ligget i en vandpyt: Efterat

"han havde klædt hende af, la han hende tilsengs og
… viklede hende fra top til taa ind i tæppet. Barnet

faldt straks isøvn. Efterat han havde besørget dette,

” hensank han atter i mørke grublerier.

»Det var ogsaa en nødvendighed nu at befatte

mig med sligt«, sa han haanlig i ærgerlig tone. —

" »Vaas og væv!« Arrig greb han endnu engang efter

HE reet for at søge op gutten og se saa hurtig som
mulig at komme afsted, men kunde ikke la være at
E ;etragte barnet endnu engang for at se, om det virke-

: lig ogsaa sov. Han løftede tæppet forsigtig, —
barmet sov i lykkelig fred. Det var blet opvarmet under
” tæppet og havde faat roser i de blege kinder. Men
— underlig nok, det var ikke samme rødme som sæd-
" vanligvis paa barneansigter. »Det er feberrødme«,
” tænkte Swidrigailow, »eller, — som hos en beruset,

som om man havde tyllet et helt glas brændevin i
n hende.. De røde læber brænder som ild . men
. hvad er det? . . det rykker og biloker i

: de lang ølenhaar, det ser en som de løfter sig, og
"et listigt, skarpt og alt andet end barnslig glisende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free