Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synd, Satan, forsoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
62
tiderne, nemlig djævelen, onde aander og helvete. Som
man har personificeret alt godt i en Gud og givet ham
et helt hierarki av gode engle under sig, har man sammen
fattet alt ondt eller rettere sagt al synd i en øverste hersker,
djævelen, Ahriman, eller hvad navn man nu har givet
ham, og likeledes givet ham tjenere i form av onde aander
og helvete til bolig. Særlig har det plaget mange paa
dødsleiet at tænke paa helvete, og man har derfor nu
indført det mindre avskrækkende, og i mange tilfælde
rigtigere navn, dødsriket. Men like galt som det før var
i alle tilfælde at benytte navnet „helvete“, like galt er
det nu i alle tilfælde at benytte dødsriket, thi der skjuler
sig her to begreper. Der ligger nemlig en realitet til
grund for begge begreper, ikke blot et sted, men særlig
en tilstand. Det var muligens feil før at sige at Jesus
nedsteg til helvete, thi han opholdt sig vel da i de „dødes
rige“, d. v. s. de „astrale“ regioner, men sikkert er det
feil at sige, at en grov synder vil lide dødsrikets kvaler.
Naar man vilde forandre navnet helvete, burde man have
adopteret katolikernes „skjærsild“ som det mest nær
liggende, og saa benyttet dødsriket for de tilfælde hvor
det passer. Dødsriket er altsaa en region, en verden
som vistnok ikke kan sees med de almindelige sanser,
men som likefuldt er av en sort materiell beskaffenhet,
og ved helvete, skjærsilden eller hvad man nu vil kalde
det, skulde man forstaa den tilstand av renselse og lidelse
som det med verdslige begjær beheftede menneske ind
gaar i efter at have mistet det fysiske legeme. Man maa
ikke opfatte denne tilstand anderledes som en „straf“
end at man fremdeles er i besiddelse av sine jordiske
begjær, føler dem mere levende, og da man mangler sit
fysiske legeme, er man ute av stand til at tilfredsstille
begjæret og lider derved „helvetes kvaler“. Disse kvaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
