Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Synd, Satan, forsoning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
64
hvor det heter: Gudernes magt vokser; magten av de
andre kræfter svinder ind. Gud er baade godt og ondt;
det gode hersker og forbliver, det onde tjener og for
gaar. Der finder vi en karakteristisk skjelnen mellem
det gode som herskeren og det onde som tjeneren.
I en viss forstand er ogsaa synden oftest noget godt,
og mange negter derfor ogsaa det ondes eksistense. Alt
er godt og alt fører til det gode; ogsaa alt som vi kalder
ondt arbeider henimot det gode, efter linjen for korteste
motstand.
Saa er det den gamle „arvesynd“, som saa mange
har havt vanskelig for at fatte inden kristendommen,
hvor læren om menneskets fortsatte tilværelse paa jorden
i lange tider har været praktisk talt helt tapt, denne
sandhet, at likesom vaaken tilstand folger paa søvn, saa
følger ogsaa liv paa den tilstand vi kalder død. I det
første tilfælde (søvnen) er det den samme personlighet
som optræder hver dag gjennem hele livet, i det andet
tilfælde er det vistnok ikke den samme person, men vel
den samme individualitet som optræder i „det evige liv“.
Denne sandhet, som fremdeles er velkjendt i de ældste
religioner, skal vi senere komme tilbake til, her kan vi
blot mærke os, at arvesynden er den synd vi selv har
begaaet i et tidligere liv, og som tildels følger os til et
eller flere kommende; det er ikke nogen andens synd
som hviler tungt paa os. Som det heter i Dhammapada:
Ved det egne selv begaar man synd, ved det egne seiv
bliver man ond; ved det egne selv undgaar man synd,
ved det egne selv bliver man god. Ja, renhet og uren
het skaper man sig seiv, og ingen anden kan være
frelser.
Synd maa vi dertor undgaa og frygte, men paa
samme tid maa vi stille os forstaaende likeoverfor syn
deren, og stadig erindre at han gjennemgaar en nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
