Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hellige skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
oplevelser med menneskelige ord, og de senere ned
skrivere har atter igjen kun delvis kunnet fatte de med
delte sandheter. Naar dertil alle senere bearbeidelser
medregnes, kan det ikke forundre at skrifterne meget
ufuldstændig gjengiver den oprindelige lære. Kommer
saa hertil at skrifterne er skrevet med østerlandets billed
rike sprog, og at alle sandheter oftest er meddelt i alle
goriske former, er det ikke at forundre sig over at nu
tiden, ialJefald i de vestlige lande, staar saa uforstaaende
overfor al denne gamle literatur, hvis mening er saa
vanskelig at fatte; thi det er ikke nok med de nævnte
vanskeligheter. Næsten alle egennavne i fortællingerne
er logogrammer, d. v. s. hvert bokstav er et ord, og
før man kjender hvilket navn hvert bokstav repræsen
terer, er det ugjørlig at forstaa teksten. For at forstaa
de hellige skrifters betydning er det saaledes nødvendig
at have en kyndig veileder eller kjende nøklen.
I det hebraiske alfabet svaret hvert bokstav til et
tal, og disse tal kunde utbyttes efter visse hemmelige
regler, skrifterne var altsaa skrevet med chifterskrift, og
der er saagar kanonisk foreskrevne uregelmæssigheter i
navnenes bokstavering, idet bokstaver med vilje er til—
føiet eller uteladt. Ord der betragtet som tal havde
samme sum stod i et slegtskapsforhold til hinanden.
Tal og bokstaver antokes at være avspeilinger av høiere
aandelige kræfter, og mange av de hellige skrifter, saavel
indiske som jødiske, var saakaldte „mantraer“ og skulde
synges for at have den fulde virkning, idet en viss rythme
var nødvendig for at vække visse kræfter.
Dertil kan de hellige skrifter utlægges paa forskjellig
maate; de har f. eks. en historisk betydning og en astro
nomisk betydning foruten sin dypere aandelige. Der tales
derfor om bibelen som „boken med de 7 segl“, d. v. s.
den kan tolkes paa 7 maater. Paa samme maate siges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
