| 5. | Som Guds Søn jeg dig nu kender
og ser din Almægtighed,
din Opstandelse indspænder,
hvad jeg tror, og hvad jeg véd,
mig til Salighed og Haab,
ja, min Kristendommens Daab
i din Død er, som et Billed’,
og Opstandelse fremstillet! |
| 7. | Du til Livet mig skal vække
ved din stor’ Oprejsnings Kraft.
Lad kun Jorden mig bedække,
Orme tære al min Saft,
Ild og Vand opsluge mig!
Jeg dør i den Tro til dig,
at jeg skal til Liv opstande
ud af Dødens grumme Lande! |
| 8. | Søde Jesus, giv mig Naade
ved din gode Helligaand,
at jeg saa min Gang kan raade
og vejledes ved din Haand,
at jeg ej skal falde hen
udi Dødens Svælg igen,
hvoraf du mig en Gang rykte,
da du Døden undertrykte! |
| 9. | Tak for al din Fødsels Glæde,
Tak for dit det Guddomsord,
Tak for Daabens hellig’ Væde,
Tak for Naaden paa dit Bord,
Tak for Dødens bitre Ve,
Tak for din Opstandelse,
Tak for Himlen, du har inde,
der skal jeg dig se og finde! |
| Kingo. |
Ton det, Himmel |
|
| 1. | Ton det, Himmel, syng det Jord:
Gud din Gavmildhed er stor,
er rig som Kærligheden;
derom vidner Sol og Regn
under hver en Himmelegn
paa Marken og paa Heden! |
| 2. | Derfor er Guds Børnekuld,
skønt ej rigt paa Sølv og Guld,
dog gavmildt ej des mindre,
giver mildt af, hvad de har,
Haand som Mund dertil er snar,
og deres Øjne tindre. |
| 3. | Alle Jesu Kristi smaa
ser for sig ham selv at staa
ved Synet af hinanden,
gør saa, hvad de vilde gjort,
om i Gaar ved Himlens Port
de havde mødt Guds-Manden. |
| 4. | Aldrig glæmmer de hans Ord:
Alt hvad godt I gør paa Jord
med Lyst mod en af disse,
agter jeg som gjort mod mig,
mindes det evindelig,
gengælder det til visse. |
| 5. | Som Gudfader Sol og Regn
skænker i hver Himmelegn
til onde og til gode,
saa hans Børnekuld paa Jord
deler ud i Jesu Spor,
det gør vel til Mode. |
| Grundtvig. |
