- Project Runeberg -  Smuglerens søn /
115

(1915) Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

med store, livfulde Øjne den Sorg, hvis Ophav
de kun utydeligt formaaede at fatte.

Da tudede Hunden udenfor; hurtige, faste
Skridt nærmede sig Huset; Døren gik op, Jør-
gen traadte ind. Med et Forundringsskrig styr-
tede Kone og Børn ham i Møde og gjorde ham i
faa Ord bekendt med deres sørgelige Stilling.
Jørgen traadte hen til Tonnes Seng.

»Det var godt, du kom i Aften, min Dreng!«
udbrød den gamle med en svag Stemme og
strakte sin klamme Haand imod ham. »Det lak-
ker nu ad Enden med mig; jeg mærker nok, det
skal være Alvor denne Gang.«

»Vist ikke, Fader!« svarede Jørgen i en Tone,
som dog vidnede om hans Frygt for Sandheden
af disse Ord, »bliv blot lidt, saa løber jeg ind til
Byen efter den kloge Ryle, hun skal nok gøre
dig frisk igen.«

»Lad det være, Jørgen!« sagde Oldingen med
et Smil, »hun vil forgæves prøve sin Kunst paa
mig, jeg føler Døden fare igennem alle mine
Lemmer, den lader sig ikke standse i sin Gang.«

»Blot vi havde lidt Mad at give ham,« hviske-
de Karen, »saa kom han sig nok; men vi ejer
intet og har sultet den hele Dag alle sammen.
Du trænger vel ogsaa til noget, lille Jørgen! Du
er kommen hjem i en sørgelig Tid,« tilføjede
hun med en Stemme, som kvaltes af Graad, og
slyngede sine Arme om hans Hals.

Jørgen var rørt, i hans Ansigt spillede Musk-
lerne med forunderlige Bevægelser, han tryk-
kede Konen op til sit Bryst, idet han sagde:

»Giv dig kun tilfreds, Karen Marie! Det nyt-
ter ikke at græde for det. Vor Fattigdom er vel
haard, men vi to holder dog sammen alligevel
og har levet værre Dage før, husk blot den Gang,
de jog os ud af Huset oppe i Landet, og vi maatte

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:34:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smuglerson/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free