Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Flora laa paa Sofaen, da Jan og Bramer
traadte ind, Hovedet hvilede paa Sofapuden, un-
derstøttet af den ene Arm. En ufordulgt Glæde
straalede fra hendes Blik, da hun saa de kom-
mende. En svag Rødme farvede hendes Kind ved
Synet af Jan, hun smilede og rakte ham Haan-
den, og dette Smil, denne tavse og udtryksfulde
Mine tolkede en saa ubeskrivelig Ømhed og
inderlig Glæde, at han i dette Øjeblik, maaske
for første Gang i sit Liv, ret fattede, at Menne-
sket ejer langt rigere Midler end Ord til Udtryk
for Tanken.
»De er syg,« sagde han under Samtalens Løb
til hende, og de tilstedeværende lagde Mærke til,
hvor bevæget han var, mens han talte, »meget
syg, jeg ved det, hvorfor skjuler De Deres Til-
stand for os alle?«
»Nej!« svarede hun med en sagte, vellydende
Stemme, »det er ikke Tilfældet. Fader har vist
fortalt Dem det, men han ængster sig uden
Grund, jeg er blot et svagt, kraftløst Væsen, men
tilfreds og lykkelig nu. De kan være overbevist
derom.«
Siden den Aften kom han meget ofte op paa
Herregaarden. Bramer saa ham gerne, og det
undgik ikke hans Opmærksomhed, at ogsaa
Flora syntes at føle sig mere oprømt, naar han
var til Stede.
Jan læste for hende, eller, hvad der endnu
var hende kærere, han underholdt hende med
Skildringer af de Tildragelser, som Vestlands-
kysten er saa rig paa. Idet hans tidligere Und-
seelse aftog, blandede der sig mere Dristighed
og Frihed i hans Tone; hans levende Iagttagel-
sesevne lod ham let finde Grænselinien for det
passende i sin Opførsel, og om han end lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
