- Project Runeberg -  Norge fremstillet i Tegninger med kortfattet oplysende Tekst /
4

(1889) [MARC] Author: Christian Tønsberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Parti af Christiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Parti af Christiania.


~~~~~~~~



Christiania, Norges Hovedstad, ligger ved Bunden af den
tolv Mile ind i Landet gaaende Fjord, der før kaldtes
Folden-Fjord, men nu bærer Byens Navn. Staden anlagdes i 1624 af Kong
Christian den Fjerde lidt vestenfor den da ved Vaadeild ødelagte
gamle Stad Oslo, der siden Harald Haardraades Dage havde været
det søndenfjeldske Norges Hovedstad, og hvis Levninger nu danne
Christianias østlige Forstad.

Dalen, som omgiver Christiania, er en af de venligste og mest
frugtbare i Norge, og nyder en fortjent Berømthed ogsaa i
Udlandet. Der er neppe Nogen blandt de mange Reisende,
Videnskabsmænd og Turister, der have gjæstet Norge siden dette
Aarhundredes Begyndelse (lige fra en Hausmann og Leopold v. Buch
til en X. Marmier og Theodor Mügge) som ikke med Beundring og
Enthusiasme udtaler sig om Christianias yndige Omegn. Og i
Sandhed de rige Kornmarker og frodige Egne, de utallige Bakker
og Forhøininger, hvoraf enhver har sit tækkelige lille Hus eller sin
stadselige Gaard, som oftest omgivne af Blomster- og Frugthaver,
de mangfoldige, tildels meget elegante Landsteder, der smykke
især Fjordens vestlige Bred, Alt omgivet af en Række af maleriske,
lige til Toppen skovbegroede Aaser, som amphitheatralsk omslutte
hele den sagte imod dem opstigende smilende Egn, medens i Midten
Fjordens glidende Flade udbreder sig med sine Öer og Skibe, —
danner et Billede, der er skikket til hos enhver Beskuer at vække
de behageligste Indtryk og efterlade en venlig Erindring, der vil
vedvare længe efter at han har forladt Stedet.

Men om end Christiania med Hensyn til Beliggenheden
saaledes kan maale sig med de første Hovedstæder i Europa, stiller
Forholdet sig anderledes, naar der er Tale om Byen selv. Dette
kan man imidlertid ikke forundre sig over. En By, anlagt i det
syttende Aarhundrede, uden Mindesmærker fra den foregaaende Tid,
og som næsten to Aarhundreder efter, nemlig indtil Adskillelsen
fra Danmark i 1814, neppe havde 10,000 Indbyggere, kan ikke
ventes at frembyde stolte Paladser eller andre mærkelige Bygninger.
Dog er ogsaa i saa Henseende meget skeet i de sidste femti Aar.
Foruden flere offentlige Bygninger, der vilde pryde enhver større
Stad, som t. Ex. det Kongelige Slot. Universitetsbygningerne,
Storthingsbygningen, Skulpturmuseet, de to Jernbanestationsbygninger,
Politikammerbygningen, Bygningen for den geografisk Opmaaling
og det statistiske Bureau, Byens mange nye Kirker, fornemmelig
den store Trefoldighedskirke og mindre, men særdeles smukke
Uranienborg Kirke, — findes her flere i ædlere Stil opførte private
Bygninger, hvis Antal aarlig forøges. Dette gjælder især om den

*



Christiania, die Hauptstadt von Norwegen, liegt am Ende
den 12 norwegische Meilen in das Land einlaufenden Fjorde, der
früher der Foldertfjord hiess, und jetzt den Namen Christianiafjord
führt. Die Stadt wurde von dem Könige Christian dem Vierten
1624 etwas westwärts von der eben in jenem Jahre durch eine
Feuersbrunst zerstörten Stadt Oslo angelegt, die seit Harald
Haardraades Zeit die Hauptstadt des südlichen Norwegens gewesen war,
und deren Überreste jetzt die östliche Vorstadt von Christiania
bilden.

Das Thal, welches Christiania umgiebt, ist eines der freundlichsten
und Fruchtbarsten in Norwegen und erfreut sich einer verdienten
Berühmtheit auch im Auslande. Es giebt kaum einen der vielen
Reisenden, die seit Anfang dieses Jahrhunderts Norwegen besucht
haben, von Hausmann und Leopold von Buch bis auf X. Marmier
und Mügge, der sich nicht mit Enthusiasmus und Bewunderung über
Christianias reizende Umgegend äusserte. Und in der That, die
reichen Kornfelder und üppigen Wiesen, die zahlreichen Höhen und
Hügelchen mit niedlichen Landhäuschen oder stattlichen Höfen
geschmückt, die häufig von Blumen- und Obstgärten umgeben sind,
die vielen, zum Theil recht geschmackvollen Landhäuser, welche
besonders das westliche Ufer des Fjords schmücken, und Alles dieses
von einer Reihe malerischer bis zum Gipfel bewaldeter Berge umgeben,
welche amphitheatralisch die reizende allmälig aufsteigende
Landschaft umschliessen, während in der Mitte der glänzende Spiegel
des Fjords sich mit seinen Inselchen und Schiffen ausbreitet,
bietet ein Bild, das wohl bei jedem Beschauer die angenehmsten
Eindrücke wecken und eine freundliche Erinnerung hinterlassen
kann, die noch lange, nachdem er den Ort verlassen, fortdauert.

Wenn aber Christiania somit, was die Lage betrifft, sich mit
einigen der ersten Hauptstädte Europas messen darf, so gestaltet
sich das Verhältniss anders, wenn mann die Stadt an sich betrachtet.
Über dieses kann man sich indessen nicht wundern. In einer
Provinzstadt, die im 17ten Jahrhundert errichtet wurde, ohne Denkmäler
einer frühern Zeit, und die beinahe zwei Jahrhunderte später,
zur Zeit der Trennung von Dänemark im Jahre 1814, kaum 10000
Einwohner zählte, kann man nicht erwarten, stolze Paläste und andere
merkwürdige Gebäude zu finden. Jedoch ist auch in dieser Beziehung
in den letzten fünfzig Jahren sehr viel geschehen. Ausser
einigen öffentlichen Gebäuden, die jeder Stadt Ehre machen würden,
wie z. B. das Königliche Schloss, die Universitätsgebäude, das
Storthings- (Reichstags-) Gebäude, die zwei Eisenbahnhöfe, das
Polizeiamtsgebäude, das Gebäude für die geographische Aufnahme

*



Christiania, the capital of Norway, is situated at the end of
a long and narrow bay, that runs twelve Norwegian miles into the
interior of the country and formerly was called Foldenfiord, but
now Christiania-Fiord. The town was founded by King Christian
the Fourth in 1624, a little to the west from the old town of Oslo,
then destroyed by fire, that had been the principal town of
Southern Norway since the days of Harald Haardraade, and the remains
of which now form the eastern suburb of Christiania.

The valley that surrounds Christiania, is one of the most fertile
and charming in Norway and enjoys a merited reputation even in
foreign countries. Not one of the many travellers, men of science
as well as tourists, who have visited Christiania since the beginning
of the present century, from Hausmann and Leopold von Buch down
to X. Marmier and Th. Mügge, but speaks with rapture and admiration
of the charming environs of Christiania. And indeed, the rich
cornfields and luxuriant meadows, the numerous hillocks and heights,
every one of which has its tidy countrybox or snug farm, often
surrounded by flowergardens and orchards, the numerous handsome
country houses, that adorn the western shore of the bay, all this
surrounded by a ridge of picturesque hills, woodclad to their tops,
that in the form of an amphitheatre close round the smiling country
that rises in gentle slopes towards them, whilst in the middle of it
the bay spreads its brilliant surface dotted with numerous islands
and ships, forms a picture, well calculated to make the most agreeable
impression on the spectator and to leave in his mind a pleasant
remembrance, that will survive long after be has left the place.

But if Christiania thus in point of situation may vie with some
of the noblest capitals of Europe, the case is quite different, when
we speak of the town by itself. However this could hardly be
otherwise. A provincial town, built in the sixteenth century, without
any monuments from a preceding age, and which even two centuries
after, at the time of the separation of Norway from Denmark, did
not count more than 10,000 inhabitants, can not be expected to
contain proud palaces and remarkable buildings. Yet even in this
respect a great improvement has taken place during the last fifty
years. Besides some public buildings that would be an ornament
to any town, as the Royal Palace, the University-buildings, the
Parliamentbuilding, the Sculpture museum, the two Railway-stations,
the Police-court, the building for the geographical survey
and the statistic Bureau, the several new churches of the city,
especially the large Trinity church, and the smaller but handsomely
built Uranienborg Church, — several private houses, built in antique

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 01:59:24 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcnorge89/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free