Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Til Johan Nordahl Bruns Biografi.
holde deres Ed, eller de ville blive Svenske?» Vi har i
disse bevægede Dage maaske det eneste Tidspunkt i Biskop
Bruns Liv, da Klogskaben og Besindigheden forlod ham, og
han maa have befundet sig i en altfor ophidset Stemning til
at kunne forståa det uforsigtige i det, han foretog sig. Det
er bekjendt nok, at de 4 Bergens-Repræsentanter ved sin
Ankomst til Kristiania fik et nyt Syn paa Forholdene og
sendte Ilbud hjem til Bergen for at faa forandret sin Fuld
magt (fra hvemr), at «adskillige havde begyndt at slaa paa
mildere Strenge, men da erklærede den gamle Biskop, at om
de alle blev Forrædere, vilde han ikke være det», og alle
blev omstemte 1 ). Dette blev det sidste Udbrud af Biskop
Bruns antisvenske Patriotisme. Faa Dage efter var Forenin
gen med Broderfolket en afgjort Sag, og Biskopen fik her
med Synet for, at Norge var fremdeles Norge, og han seiv
ingen Svensker. Han skikkede sig taalmodig i Tiderne,
vendte sin Vrede mod Kristian Fredrik og lod til straks at
have faat Forstaaelsen af, hvad der nu var bleven Virkelig
hed, medens han lod til ganske at være blind for, hvad det
var, da det stod som en Mulighed (14 Aug. til 20 Oktbr.
1814). 24 Novbr. fik han Kongens Brev om Anordning af
en Bededag og sendte det 12 Decbr. til Provsterne med An
modning om at lade den afholde 2 Juledag. Han skriver
derpaa: « At sand Taknemmeligheds Aand maatte
besjæle denne Fest, blev det ønskeligt, at Præsten forklarede,
hvilken Lykke Gud gav vore Storthingsmænd til at faae be
varet Norges hæderlige Selvstændighed i Forening med Sve
rige, under svensk Konge, og hvorledes Høistsamme faderlig
og alle Skenske broderlig indbyde os til Fred og übrydelig
Forening». Han troede ogsaa at burde forsikre Regjeringen
ved Indsendelsen 2 ) af sin Troskabsed, at han var «vis paa,
at hver Stiftets Præst ikke tvungen, men frivillig og snarest
mulig aflægger en Ed, som nu kun skal besegle Norges Selv
x ) Pavels Dagbog 2 „%0 1814.
2 ) J. N. Brun til Statsraadets iste Deptmt 16 /i2 18 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
