Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Johan Nordahl Bruns Biografi. 61
stændighed og forhaabentlige Lyksalighed i Forening med
Sverige». Dette var visselig Bruns Mening og stemmer til
fulde med hans mandige Erklæring, som han lod trykke i
Kristiania 1) ved denne Tid, hvori han iet og alt vedkjendte
sig, hvad han havde talt og skrevet til 18 Septbr. og ikke
anderledes kaldte det efterfølgende tilbage end ved at frem
holde sin Uvidenhed om, hvad der var gaaet for sig i Kri
stiania. At han ikke blev forstaaet af alle, og at der var
dem, som ansaa ham for enMand, som havde drej et Kappen
efter Vinden, ladet sig smigre af Karl Johan og de svenske
Stormænd osv., er naturligt. Der var visselig ikke en eneste
Mand i Landet, der havde udtalt sig saa haardt og skarpt
mod Sverige og alt, hvad der kom derfrå, som Brun, men
der var dem, der bar Modstanden, Fordommen, Antipatien
dybere, om de end ikke havde været saa højrøstede. Det
var hos Brun den skjønne Drøm om det nationale Konge
dømme, der havde givet sig Udtryk i de stærke Udtalelser
mod Sverige, men nu var Drømmen henvejret, og den fyrste
lige Person, der havde bundet hans Hjerte med saa stærke
Baand ved sine mandige Ord, stod nu efter sit formentlige
Brud paa disse for ham som «en dansk Flødeskjæg», kun
duelig til Tale og ikke til Konge-Daad. Paa den anden Side
maatte han faa et nyt Syn paa Karl Johan, der begyndte
sin fyrstelige Gjerning med storartet Velgjørenhed og Under
støttelse af den store Kirkesag, som det blev Biskop Bruns
sidste Glæde i Livet at faa være med i (Bibelselskabet). Han
taler om Karl Johans Storhed i samme Brev, hvori han kla
ger over «vor Norskheds Oversættelse i det Svenske», der
har hans Fornufts fulde Bifald, men dog «saa nødig vil glide
ind i hans Hjerte» 2). Det er forklarligt nok. Der var paa
denne Tid et halvt Aar efter Foreningen vist meget
faa udenfor de oplyste blant Storthingets Medlemmer, der
forstod, i hvilken Grad «vor Norskhed» ikke var bleven
*) J. N. Brun: Gammelt og Nyt 436. Kristiania Intellig. Decbr. 1815.
2) Pavels Dagbog 3% 1815.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
