Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Nikolai Wergeland.
Tid, da der ikke mere kunde blive Tale om dets Benyttelse
i de offentlige Skoler. Af private Skoler kjendes idetmindste
en, hvor man benyttede Bogen ved Siden af Pontoppidan, idet
man læste Budene efter Wergeland 1). For Salmebogen har
han stor Interesse. Han er i det hele tilfreds med «den
evangelisk-kristelige», men tinder den dog for kold for «de
varmere religiøse Gemytter». At faa en ny Salmebog istand,
anser han ikke for nogen meget vanskelig Sag. Nogle af
de «svagere Vers» i Salmebogen udelades, nogle gamle fra
Guldberg tages ind, en Del Salmer konfereres med sine Origi
naler, hvori mangt et Udtryk er bedre. En Del vil han have
oversat fra den svenske Salmebog, og af saadanne Oversæt
telser bebudede han en Prøve, der kom ud 1833 2). At Kirke
sangen, Melodierne, det ceremonielle, Kirkedisciplin 3) maatte
indtage en betydelig Plads i dette Arbejde, siger sig seiv.
Alterbogen vil han, som rimeligt kan være, have rettet efter
den nyeste Oversættelse, hvilken Herslebs Revisjon —-
man vel paa den Tid ikke tænkte at se forandret. Et Ønske
udtaler han, som besynderlig! nok og neppe til Fordel for
vort Samfund er forblevet uopfyldt til denne Dag, at «de
forenede Riger og Folk gjensidig maatte erindre hinanden i
de kirkelige Bønner» 4). Han ønsker Presterne såtte paa fast
Gage, men under Synet af Vanskelighederne hermed har han
meget at klage over Indtægtsforholdene, der fylder et stort
Kapitel. Mærkeligt er det ved denne Bog at se, hvorledes
Evangeliets Luftninger, der blev baarne frem i Tiden, ogsaa
maatte berøre en gammel Rationalist. I Salmebogen savner
han Salmer om Jesu Lide Ise, og det er disse han vil have
optagne fra Guldberg og Wallin. Uden at underkaste hans
Forsøg som Salme-Oversætter og hans Rettelser af de gamle
Kirkesange nogen indgaaende Kritik tør man dog nok sige,
at den Flugt og Elevation, han savner i den evangelisk-kristelige
’) En til omkring 1850 bestaaende Pigeskole i Bergen.
2) Wergeland: 14 Paragrafer 35 —38.
3) S. o. S. 73-
4) Wergeland: 14 Paragrafer S. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
