Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Nikolai Wergeland.
Salmebog; neppe fmdes i hans egne, til hvilke der vel heller
ikke, da det blev til Virkelighed med Salme-Arbejdet, er tåget
noget Hensyn. Det maa end videre bemærkes, at han vis
selig udtaler sig om Kirkelæren som den fuldstændige Ratio
nalist, men dog paa samme Tid optræder som et Slags For
svarer for den nye Tids gjennem Grundtvig og Claus Harms
opvakte Mænd, hvis meget omtalte «Intolerance» han maa
karakterisere som Iver for Sandheden 1). Efter det Stand
punkt, Wergeland indtog, kunde man ikke vente at finde
hos ham nogen Fordring paa indgaaende Reformer i vort
Kirkevæsen. Den reformerte Kirkes Forhold var vel paa
denne Tid aldeles ukjendte, og den folkelige Frihed, vi havde,
var ingenlunde nok til at bringe Tankerne om kirkelig Demo
kratisme tillive. Havde de traadt frem, saa vilde de visselig
i Wergeland have fundet en ligesaa ivrig Modstander som i
alle andre ældre Mænd i hine Dage. Det var kun Foran
dringer i det bestaaende, der var Tale om, men ikke Foran
andringer af nogen principiel Art. De kunde være blevne
betænkelige nok, om de var gjennemførte, men i alt væsent
ligt vilde dog det gamle være blevet staaende. I denne Tid,
da Kirkedepartementet betragtedes som en Sinekure, og
Statsraad Diriks, der interesserede sig for en ny Salmebog,
fælles for hele Landet, mente at den lod sig sammensætte
ved at bestille Salmer hos et opgivet Kvantum Digtere 2)
kunde det have set meget ilde ud, hvis ikke Grundtvigianerne
med Hersleb, Stenersen og Wexels i Spidsen havde holdt
Vagt. Efter den Tid, hvori dette Arbejde fremkom, ser det
ud, som det maatte have til Hensigt at ledsage Wergelands
Ansøgning om Kristiansands Bispestol, men det har i saa
Fald været spildt Møje. Tndstillingen af Ute August 1832
lød paa 1) Stiftsprovst M. Siegwardt, 2) Professor Stenersen,
3) Sogneprest L. Oftedahl. Departementet bemærkede til
Slutning, at foruden disse havde Provsterne Edv. Munch og
*) Wergeland: 14 Paragrafer 56.
2) Meddelt af Stiftsprovst J. B. Flottmann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
