Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Grøgaard.
og havde ikke den mindste Sands for at komme i Aviser.
Han havde skarpt Syn for de herskende Mangler, men det
varede længe, før han tiltroede sig Dygtighed til at bøde
paa dem. Det kunde først ske efter dybe og indgaaende
Studier i den pædagogiske Litteratur, som fra Basedow og
Pestalozzi havde vokset sig stor, og som i hine Dage krævede
mindre Taalmodighed af sine Dyrkere end nu. Som vel
næsten alle i hin Tid maatte han snart se sig nødt til at op
give Tanken om, at vort fattige Land med de store Afstande
mellem Gaardene kunde faa det fornødne Antal Lærere med
nogenlunde Uddannelse, og han greb derfor en Ide af Pesta
lozzi: at gjøre Elementarbøgerne saadanne, at Mødrene kunde
benytte dem ved sine Børns første Undervisning 1). I For
tvivlelse over det herskende Pugeri af Pontoppidan blev han
en ivrig Modstander baade af hint og af denne, og det blev
ham en Hovedopgave, at Barnet ikke skulde lære noget uden
at forståa det. Hin Tids Pædagoger bar Mærket af Tidens
Rationalisme ogsaa deri, at de undervurderede Hukommelsen
maaske fordi den var bleven misbrugt i tidligere Dage,
medens de over alt vilde virke paa Børnenes Forstand og
ikke vilde føre dem længer end denne kunde naa. Det blev
saaledes en væsentlig Fordring til en Bog, der skulde kunne
bruges uden Lærer, at den i et og alt maatte være forstaae
lig, og nåar den i sin Ensidighed blev gjennemført, maatte
det lede til uheldige Resultater. Endnu i 1832 fmder vi
Ytringer om, at man ved forstaaelige Læse- og Lærebøger
skulde ikke alene bøde paa Mangelen af Lærer-Kræfter, men
endog hjælpe sig uden dem 2j. Endvidere maatte denne For
dring, nåar den blev gjennemført, berøve Børnene Katekis
men, der blev regnet blant de «uforstaaelige» Bøger, da den
indeholdt «den aabenbarede Religion». Det var dog ikke blot
denne reelle Indvending, man havde mod Luthers Storverk.
Ved Benyttelsen af den havde man ligesom ved Pontop-
x) Hist. philos. Saml. udg. af Selsk. f. N. Vel 11, 151.
2) N. Wergeland: 14 Paragrafer om Kirke- og Undervisningsvæsenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
