Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midelfart.
334
fortjene det Vidnesbyrd, at han «søgte Sandheden med et
rent fedrelandsk Sind uden at kunne finde en fast Grundvold
for sine politiske Meninger». Hans Haab kunde vistnok
styrkes under Forhandlingerne, da det jo altid viser sig i en
Forsamling, at de enkelte Medlemmers faste Overbevisning,
nåar den ytres paa en kraftig Maade, har sin Betydning for
Tvivlerne, men da Kongevalget var foregaaet, blev han atter
ængstelig for Fremtiden. At en Mand som Midelfart maatte
blive en Ven af Grøgaard 1), er ganske naturligt. De fulgte
begge den Vej, deres lyse Forstand anviste dem, medens de
i Hjertet var fuldkommen enige i Kjærligheden til Fædre
landet. Midelfart fandt sig beføjet til at udtale: «jeg er af
mit inderste Hjerte norsksindet» 2), og Grøgaard har i sine
Udtalelser tilfalde vist, at han var det samme 3), om han end
i sin Norskhed gik en ganske anden Vej end sin Ven. Her
kunde man med fuld Sandhed tale om en Ulighed i politiske
Meninger, der ikke virkede forstyrrende paa det personlige
Forhold, om det end gjaldt det vigtigste Anliggende, der
nogensinde var disse Mænd betroet, men egoistiske og
ærgjærrige Hensyn havde jo ikke Plads hos nogen af dem.
Underlig nok nævnes ikke Midelfart i Grøgaards Dagbogs-
Optegnelser, men det har vel kun været det karakteristiske
for Forhandlingerne og tildels Personerne, Grøgaard
har villet give Plads i sine korte private Optegnelser, medens
han vel var mere optagen end de fleste som Redaktør af
Rigsforsamlingens Forhandlinger.
Det er før bemærket 4), at Midelfart maatte henregnes
til de stille trofaste Arbejdere i Rigsforsamlingen, som man
hørte lidet til, men hvis Arbejde dog var kjendeligt og ingen
lunde spildt. Med Wergeland og Fr. Schmidt havde han
Plads i Konstitutionskomiteen. I Forsamlingen var han en
Forsvarer af liberale Anskuelser med Hensyn til de Paragrafer
1) Jak. Aalls Erindringer 2clen Udg. 406
2) Rigsforsaml. Forhandl. 111, 75.
3) S. o. S. 201.
4 ) Luth. Ugeskr. 1883, 2det Halvaar 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
