Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Midelfart.
335
i Grundloven, der omhandler Statens offentlige Religion 1), og
han skilte sig ogsaa her fra sin Ven Grøgaard, idet han vilde
give Jøderne Adgang til Norge. At han følte sin Stilling
som den, der var sat til Kirkens Forsvar, viste han ved For
handlingerne om Kirkens Ret til at beholde det beneficerede
Gods 2). Sit betydeligste Foredrag holdt han i Anledning af
Spørgsmaalet om Indfødsretten. Han ansaa det ikke for
muligt, at Landet i de første 10 Aar kunde skaffe det til
strekkelige Antal «duelige Subjekter» til Embedernes Besæt
telse, mente vistnok med Uret at Embedsmændene
ved Tidernes Tryk vilde lade sig afskrække fra at sende sine
Sønner til Universitetet, og at der under saadanne Omstæn
digheder vilde blive Mangel paa Embedskandidater, at det
var vigtigere, at Embederne blev godt besatte, end at de
med Normænd. Han talte med Varme om det
danske Folk, der altid havde havt Agtelse for Normændene,
om end Regjeringen stundom havde miskjendt dem, og fore
slog, at Indfødsret i de første 10 Aar ikke etableres, samt
at Danske, der havde tåget Eksamen ved vort Universitet,
skulde have Adgang til vore Embeder 3). Hans Stemme ved
Kongevalget lød som hans throndhjemske Medrepræsentant
Heyerdahls: Efter mine Kommittenters og eget Ønske vælger
jeg Norges Regent Prinds Christian Fredrik til Norges kon
stitutionsmæssige Konge 4).
22de December 1814 blev Skogns Sognekald ledigt ved
Sogneprest Andreas Heides pludselige Død. Allerede 6 Dage
efter indgav Midelfart Ansøgning om Kaldet. Han skrev
heri om sin ulykkelige økonomiske Stilling og sine mørke
Udsigter for Familjens Fremtid, men nævnte ikke med et
Ord sin Ejdsvoldsfærd. Der var hele 18 Ansøgere til det
store og smukke Kald, der var et af de bedste nordenfjelds,
uagtet Regjeringen 1804 havde paalagt det en Afgift paa
x) Aalls Erind ringer 2den Udg. 406
2) Norsk historisk Tidsskr. I. R. 4, 404.
3) Rigsforsaml. Forhandl. 111, 72—75.
4) Ibid. VII, 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
