Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 T. L. Brun i Bergen.
Det var den mest gribende Vækkelsesprædiken, hvori den
kananæiske Kvinde stilledes ved Siden af Jakob i hans
Kamp ved Jabbok. Til denne Dag har Erindringen holdt
sig om denne Prædiken som noget af det ypperste af gejst
lig Veltalenhed, der er hørt i vor Kirke. Den mægtige
Domkirke var fyldt til den yderste Trængsel. Jordbunden
var beredt, og Ordet blev grebet og tilegnet af mange, me
dens det naturligvis havde en modsat Virkning hos andre.
Prædikenen blev Byens staaende Samtale-Emne i de nær
mest paafølgende Dage og vel længe bagefter. Til Biskop
Neumann, der paa Grund af Alderdom og Svaghed
han døde et Aar efter 25de Januar 1848 ikke havde
været i Kirken, kom der afvigende Beretninger, og han skaf
fede sig derefter hos 3 Mænd, der havde været tilstede og
efter hans Mening havde Betingelserne for at kunne dømme om
Tingen, en paalidelig Meddelelse 1). Efter denne sendte han
Brun 4de Marts en kort skriftlig Forespørgsel, om han ved
kjendte sig at have «charakteriseret Patriarken Jakob som
Tyv, Bedrager, ja en Skurk», med Tilføjelse, at det ikke
kunde være ham ligegyldigt, at slige «plumpe Udtryk hør
tes i hans Stifts Kirker», og at «Menigheden derved ledes
til Ringeagt for den hellige Skrift og navnligen for Mænd,
der nævnes med Agtelse i det gamle Testamentes Bøger».
Da Brun modtog denne Skrivelse, var han i ophidset
Tilstand. Hans Optræden havde foranlediget en Sammen
komst med samtlige Bergens Prester hos Provst Thoresen,
og dette var i fiere Henseender en uheldig Begivenhed.
Flere om ikke alle af hans gamle Kolleger, der havde
tænkt sig et broderligt Opgjør, blev übehagelig berørte, da
det viste sig, at Brun ikke vilde være alene med dem, men
havde tåget 2 Venner, Rektor Holmboe og Adjunkt Jordan,
med sig. I fremmedes Nærværelse vilde de ikke behandle
saadanne Sager, men Brun vilde, og dreven af sin Vidne
pligt kom han med Ytringer, som han visselig angrede, men
J) Neumann til Kirkedepartementet ste Marts 1847.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
