Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Nattetanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
II.
NATTETANKER.
Dampskibet sejlede over Kattegat. Det stævnede
mod Jylland. Paa Dækket var stille og ensomt.
Kaptejnen stod paa Kommandobroen, og Rorgængeren
passede sit Hverv. En let Skikkelse gik frem og
tilbage, spejdende ud over Søen. En ung Pige, der
aldrig før havde gynget paa de skummende Toppe,
og som for første Gang i sit Liv nød det
imponerende Skue, man kalder en Maaneskinsnat paa Havet.
Ad den glimtende, bølgende Bro gik hendes Tanker
til den fremmede Kyst, hvor hendes Fremtid skulde
gro. Fra det stille Hjem i København rejste hun
nu over til Jylland.
Ud paa Landet skulde hun og finde alt det,
hun havde læst om: friske Naturmennesker,
landlige Glæder, Køreture og Kanefarter, hyggelige
Præster og gemytlige Proprietærer.
Det var i Slutningen af April. De lyse Nætter
var endnu ikke begyndt, men Maanen erstattede dem.
Kaptejnen saa forbavset efter den unge Pige,
da han hørte hende nynne en Sang, hvis Tone og
Rytme vidnede om en saa overstrømmende
Livsglæde, at han maatte varsko Rorgængeren, der, ved
at se hende staa midt i Maanelyset, nok holdt
Kursen en Streg for meget til Bagbord.
Indeni hende gik der en lysende, bølgende
Strøm, som Havet, hun saa udover. Og halvhøjt
nynnede hun et Digt, hun engang havde læst:
Jeg elsker Natten,
mens Maanen skinner,
da ser jeg Skatten,
som blænder, blinder
og først forsvinder,
naar Dagen gryr:
det Sølv paa Strømmen,
mer værd end Drømmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
