Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII. En Landsbypræst - IX. I Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Dermed forsvandt hun og Manden.
Og Helene gik ind paa sit Værelse.
Da de var gaaet, rejste en Skikkelse sig fra en
Krog og forsvandt i Bedstemoders Værelse, efter med
Stokken at have truet i den Retning, hvor Fruen
var gaaet.
Helene satte sig i Overtøjet ved det aabne Vindu
og saa ud: de lyse Nætter var nær, Himlen var
klar og skyfri, kun enkelte Stjerner lyste mat, og
Maanen stod i første Kvarter......
Hvorledes skulde hun holde dette Liv ud hos
denne kolde, stive Frue? Og hun var jo næppe
begyndt.
Saa lukkede hun Vinduet og skyndte sig i Seng.
Hun tænkte paa Moderen og Søsteren. Nu sov de
vel. Og Katrine sad med Stoppestrømpen ved sin
lille Køkkenlampe og læste Føljetonen i
»Aftenposten«.
Det var Store Bededagsaften! Nu huskede hun
det først. Da havde de altid været med Forældrene
i Frederiksberg Have, fodret Svanerne og hørt
Klokkerne ringe fra den lille hyggelige Frederiksberg
Kirke...... Mon de døde kunde se herned?
Hun tænkte paa Faderen. Han saa saa forunderligt
paa Moderen den sidste Dag...... Ja, for hendes
Skyld vilde hun lide!
Saa faldt hun i Søvn med vaade Kinder.
IX.
I KIRKEN.
Næste Morgen blev der banket stærkt i Gulvet hos
Bedstemoder.
Og Stine skyndte sig derop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
