- Project Runeberg -  Unge Hjerter /
61

(1904) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX. I Kirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

Bedstemoder, der endnu laa i Sengen, sagde:
»Vil De bede min Datter komme herind snarest mulig.«

»Fruen er da vel it1 daa’lig?«

»Gaa!« sagde Bedstemoder og løftede Stokken.
Stine skyndte sig ud, glemte, som sædvanlig i
bevægede Øjeblikke, at banke paa, styrtede lige ind i
Sovekamret og overraskede Apotekerfruen i dybeste
Negligé I

»Er der Ild i Huset?«

»Næ — men —!«

»Naa, hvad er det saa?«

»Je’ sku’ helse fra Fruens Moder og sige, om
Fruen it’ vilde komme ind til hende lige straks.«

»Er hun da syg?«

»Ja hun ser ud til lidt af hvert!«

I en Fart ilede Fruen over Loftet, just som
Bedstemoder for tredje Gang stødte i Gulvet.

»Er du syg, Moder?« spurgte den indtrædende
Apotekerfrue.

Bedstemoder svarede intet, men laa til
Apotekerfruens store Skræk ganske stille hen og saa frem for
sig, som om hun ikke anede Datterens Nærværelse.

Endelig, efter en Evighed af nogle Sekunder,
sagde Bedstemoder ganske sagte, som om hun talte
i Vildelse: »Kom kun nærmere, Prokurator Krarup!«

Ved disse Ord blev Apotekerfruen ligbleg og
rystede over hele Kroppen.

Prokurator Krarup var nemlig Bedstemoders
Sagfører og Eksekutor testamenti.

Bedstemoder vedblev, efter et Øjeblik ligesom at
have samlet sine Tanker: »Denne Gang er det Alvor,
Prokurator Krarup. Lad os nu faa Testamentet i
Orden. Alt, hvad jeg efterlader mig, testamenterer
jeg i velgørende Øjemed.«

»Men Moder dog — skal jeg sende Bud efter
Justitsraad Nærum?«

»Hvad — er det dig?« sagde Bedstemoder med
godt forstilt Overraskelse. »Jeg har jo engang for
alle sagt dig, at jeg ikke ønsker at se den Gnaver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:04:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ungehjerte/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free