Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVIII. Nattens Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
skabelig Strøm af Ord, en Bølge, der løftede os
begge saa højt for atter at slynge os i Afgrunden.
Jeg stod aldeles overvældet.
Det var lige før Solopgangen.
Og hvis De kender Deres »Romeo og Julie«, da
ved De, at ved Afskeden hin underfulde Morgen
siger Julie:
»Mig synes nu, som du der nede staar,
jeg ser dig dybt i Graven som et Lig.
Mit Øje skuffes, eller du er dødbleg.«
Saa svarer Romeo:
>Det er for mine Øjne ogsaa du.«
Ja, saaledes stod vi overfor hinanden i det
gul-graa, spøgelseagtige Dæmringsskær.
Han læste alt i mine ulykkelige, bedende Øjne
og sagde: »Tilgiv mig!«
»Fejlen er min,« sagde jeg; »men den Mand,
jeg har givet mit Ord, kan jeg ikke bedrage.«
Han tog ærbødig mine Hænder.
I det samme stod Solen op og lyste over de
friske, udsprungne Bøge.
Da sagde han: »Med denne Solopgang ender
min Dag! Hvad Livet nu kan byde mig, er intet!«
Saa gik han uden at vende sig.
— Helene, tror De paa Nemesis?
Jeg gør det!
Da jeg fortvivlet styrtede af Sted, snublede jeg
og forvred min Fod lige uden for min Tantes Hjem.
En Læge maatte hentes.
Og der kom en ung Gøg fra Ballet ; jeg havde
danset med ham for nogle Timer siden.
En Maanedstid maatte jeg holde Sengen.
Brylluppet blev udsat.
Jeg gyste for den Dag, jeg skulde staa op.
Jeg laa jo hele Dagen og læste »Romeo og
Julie«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
