Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXVIII. Nattens Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Og mine Taarer flød, hver Gang jeg naaede
Slutningslinjerne:
»En større Sorg i Verden ingen ved
end Romeos og Julies Kærlighed!«
Næste Dag begyndte jeg forfra igen.
Men endelig maatte jeg op.
Naar min Tante saa mine forgrædte Øjne, sagde
hun altid: »Nu skal du jo snart se din Kæreste!«
Han havde været paa en længere Udenlandsrejse
for at gøre Indkøb til Gaarden og Brylluppet og
erfarede først, lige før han gensaa mig, at jeg havde
været syg.
Da jeg kom hjem, var jeg stille.
Mine Forældre anede intet.
De troede blot, det var en Følge af mit
Fejltrin.
Ja, det er et dobbelttydigt, tveægget. Ord!
Han spurgte mig bekymret: »Fejler dig noget?«
Saa fortalte jeg ham alt! —
Ja, De har vel gættet, hvem den Mand var, jeg
hin Nat for første og sidste Gang var sammen
med?«
Helené tog Bedstemoder om Halsen og hviskede :
»Det var Fader!«
»Jeg saa straks den første Dag den slaaende
Lighed mellem Dem og ham!« fortsatte Bedstemoder.
»De er hans Datter i et og alt! Men tilbage til
min Historie. — Da jeg havde fortalt min
tilkommende Mand alt, sagde han mildt og kærligt: »Skulde
jeg vredes over, at du af din Rigdom har givet ham
en Skærv!«
— Her rejste Bedstemoder sig og sagde med
flammende Øjne: »Helene! Det var min Mand, der
fik Skærven.«
Et vældigt Tordenskrald beseglede denne
Udtalelse; og Bedstemoder sank forfærdet ned paa
Stolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
