Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXX. Guld og grønne Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Hvem havde som hun en Bedstemoder, der
sendte en ud fra Virkelighedens klamme Taageverden
ind i Eventyrets solskinnende Lande.
Bedstemødre plejede at fortælle Eventyr; men
denne Bedstemoder digtede dem selv, ja mer endnu,
hun virkeliggjorde dem for ens Øjne.
Havde hun været her nu — og lille Anna!
Aldrig havde Helene følt det som nu, hun gled
op mellem de vældige Skove, at hun var mellem
fremmede og i en fremmed Natur.
Og selv om Veninden stod der med aabne Arme!
Hvad saa?
Hun kunde jo da ikke blive der hele sit Liv!
Jylland havde skuffet hende!
Hun havde ventet.....Guld og grønne Skove.
Skulde hun finde det her?
Vilde Varmlands Skove bringe hende Lykke?
Hvad gemte de inde i det duftende Dyb, hvor
Midsommerurtens gyldne Blomst løftede sig, hvor
Nøkkerosen laa paa de blanke Vande, og Fossen
bragte Bud fra Elverdybet?
Selv maatte hun vinde det Guld, der skulde
tindre for hende.
I Virkelighedens haarde Fjæld maatte hun søge
de gyldne Malmaarer.
Det var Arbejdet, der forestod — men hvilket?
Hvilket, hvilket, hvilket?
Det skidne Vand havde hun kastet bort!
Men hvor var det rene, rindende Væld, de Kilder,
der gemte Lykkens Guldsand?
Skulde de findes her i de store Skove, der hilste
hende rundtom?
Et sagde hun til sig selv: hun vilde ikke vende
hjem til Danmark, før hun havde fundet sig selv og
sin Gerning.
Og hun var jo lykkeligere end mange, der løb
efter den skinnende, bristende Boble, der kaldes
Kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
