Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXX. Guld og grønne Skove - XXXI. Värmeland du sköna!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Hun var den frieste Kvinde i Verden.
Det var hun!
O, de Stakler, der gik og trællede for Mændenes
Luner.
Hun skulde vise dem noget andet, — at hun
helt kunde undvære dem!
Og med denne kraftige Beslutning, som hun
havde fattet omtrent hver Dag i de sidste Maaneder,
gik hun op og ned ad Dækket med stærke Skridt.
Da sagde Kaptejnen: >Nu kan vi se Byen!«
Og han viste hende i det fjerne højt oppe i de
skovklædte Fjælde en knejsende Kirke.
Hun fik Kikkerten frem.
Kirken var det første, der hilste hende
velkommen i Värmlands Skove!
Det var ogsaa det første, hun havde set i
Nak-kerup fra sit Værelse: den Qerne Grønager Kirke.
Skulde hun finde Fred her?
Og hun tænkte paa det hemmelige Kammer i
Lykkens Eventyrslot.
Fandtes Nøglen dertil heroppe: den gyldne Nøgle,
smeddet af Lykkens røde Guld?
XXXI.
VÄRMELAND DU SKÖNA!
Saa var Helene da i Varmland!
Langsomt gik hun med Cyklen op ad Bakken til
den lille By, spurgte om Vej til Doktorens Villa og
cyklede gennem Skovene, til hun standsede paa en
høj Bakke, hvorfra hun saa ind i det forjættede Land.
Nu var hun for første Gang midt i en svensk
Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
