- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
25

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAABNEXE. 25
Kjærlighed til mig skaanede Arno, og det var oprørende
at takke for, at ikke jeg, men bare Schmidts Moder og
Møllers Forlovede og femti andre, graatende sank sam
men over denne Liste.
Samme Dag fik jeg Brev ira Arno:
„Igaaraftes sloges vi haardt. Desværre — des
værre blev det et Nederlag. Men trost dig, elskede
Marta, i næste Slag sejrer vi. Dette var min første
ordentlige Affære.
Jeg stod midt i tykkeKugleregnen — en egen Følelse
— men det skal jeg fortælle dig om siden. Det er
forfærdeligt at se de stakkars Soldater falde rundt om
sig, og saa maa la dem ligge der — uh, de jamrer, du
— c’est la guerre !
Paa snarligt Gjensyn, min egen, egen Kone. Naar
vi i Turin dikterer Fredsbetingelserne, skal du komme til
mig, Tante Marie ser nok til Gutten saa læuge“.
Ja, saa var jeg jo glad en Stund, naar jeg havde
modtaget et sligt Brev. Men Nætterne var rædsomme.
Jeg drømte om Arno og vaagnede, uden strax at kunne
skjønne, hvordan alting forhoidt sig. Aa, hvor var det
da ikke grusomt at bli fuldt vaagen og klar over sin
Stilling. Vaagen laa jeg i timevis.
Undertiden tvang jeg mig til at udmale mig hans
Hjemkomst, hvor straalende han styrtede ind til os —
til Ruru og mig — og hvor lykkelige vi saa blev
alle tre!
Far var bedrovet. Vi fik den ene daarlige
Etterretning efter den anden Forst Montebello, saa
Magenta.
Ikke han alene, men hele Wien var mismodig.
Man havde glædet sig saa meget til bestandig at
hejse Flag og gaa i Kirkerne og hore Præsterne synge
Te deum — nn vajede Fanerne i Turin, og der sang
Præsterne Der hed det nu : Store Gud, vi takker
dig, at du har hjulpet os til at besejre de onde
„Tedeschi“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free