- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
39

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KED T:ED VAABNENE 39
I Vinteren 1863 tilbod jeg mig at fore mine to
ange Søstre ind i Verden og igjen at aabne mine Dore
for Wienerselskabet.

*


*


*


Marta, Grevinde Dotzky, rig, ung Enke. Under
den tillokkende Titel stod jeg opført paa den „store Ver
dens Personliste“.
Og jeg maa tilstaa, at den Rolle tiltalte mig. Det
or ingen liden Fornojelse at bli hyldet og fejret af hele
Selskabet. Etter fire Aars Aisondriug er det berusende
igjen at hvirvles rundt i Fornojeiser — og seiv være
Midtpunktet.
Vi tre Sestre havde faaet Ogenavnet „Gudinderne
paa Bjerget Ida“, og mangfoidige Æbltr blev os over
rakte, jeg - den rige Enke — fik nu de fleste. I min
Familje og nærmeste Omgang var det en fastslaaet Sag,
at jeg skålde indgaa en ny Forbindelse. Tante Marie
talte ikke mere om „den salige“, der ventede mig hisset,
hvor jeg skulde mode ham efter nogle „korte Udlændig
iiedsaar her paa Jorden“. Hun ønskede seiv, ar, jeg
skulde gifte mig. og fandt vel, at Lykken ved det
himmelske Gjensyn i den Anledning ikke burde indprentes
mig for stærkt.
Alle om mig syntes at ha glemt Arnos Tilværelse.
Tiden havde vel læget min Smerte, men hans Biliede
kunde aldrig udslettes i min Sjæl. Jeg beiragtede mine
Omgivelsers Taushed som et Forræderi imod den døde og
havde gjort mig til Opgave daglig at tale til lille Ru
dolf om hans Far, og i sin Aftenbøn maatte Barnet be
standig sige: „Gud, la’ mig bli’ snil og god for min
kjære Fader Arnos Skyld.“
Mine Søstre og jeg morede os guddommelig — jeg
visselig ikke mindre end de — det var jo ogsaa min
Debut i Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free