Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
46 NED MED VAABNENE.
Dotzkys Ansigt havde et roligt, lykkeligt Udtryk,
og da vi efter Kampen gik ud for at lede efter vore
saarede og dode, fandt vi ham liggende paa det samme
Sted, i den samme Stilling og med det samme fredelige
Udtryk. Dette vilde jeg si Dem, Grevinde. Jeg barde
kanske gjort det for Aar siden; men jeg har ikke tænkt
paa det for igaar, da min Kusine fortalte, at hun blande
Gjæsterne ogsaa ventede Arno Dotzkys skjerme Enke,
Tilgiv, hvis jeg har Iremkaldt smertelige Erindrmger.
Jeg troede at opfylde en Pligt og befri Dem fra pin
lige Tvil.“
Han rejste sig; jeg rakte ham Haanden.
„Tak, Hr. Baron,“ sa jeg og tørrede mine Ojne.
“De har gjort mig en stor Glæde ved at forsikre mig
om, at min elskede fclands Død var blid og uden
Smerte. Men bliv dog lidt, jeg beder Dem. Jeg vil
saa gjerne hore Dem tale. De har udtryktDem paa en
Maade, der bragte Fibrer i min Sjæl til at dirre. De
afskyr Krig?“
Tilling» Ansigt blev mørkt.
„ Tilgiv, Grevinde, at jeg ikke kan tale med om den
Ting. Jeg beklager meget ikke at kunne opholde mig
her læugere — jeg ventes.“
Men nu blev mit Ansigt koldt. Det var formodentllg
Prinsessen, der ventede ham, og det bSrørte mig übe
hageligt.
„Jeg skal ikke opholde Dem, Hr. Oberstlejtnant,“
svarede jeg koldt.
Uden at sporge om Tilladelse til atter at besøge
mig bukkede han og gik.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
