- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
126

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

126 NED MED VAABNENE.
„0g Tante, hvordan tog hun dette?“
„Aa, slig som Mødre plejer — graat naturligvis;
hun søgte at beherske sig for min Skyld, ønskede mig
Sejr og Lykke“.
„Hvordan følte du dig tilmode, da du første Gang
var i liden?“
„Vidunderligt henrykkende var det“.
„Du behøver ikke at lyve, Gutten min. Det er
ikke Stabsofficeren, der spør om dine pligtskyldigste Løjt
nantsfølelser — men jeg spør som Menneske og Ven“.
„Jeg maa gjentage — det var storartet — rædsels
fuldt — naturligsvis, men ophøjet. Og den Følelse, at
man opfylder sin dyreste Pligt mod Gud, Konge og Fæ
dreland, er den ikke storartet? Og saa, det du, at man
er saa lige ind i Døden, det hensætter en i en egen løftet,
episk Stemning. Historiens Muse svæver over Hovedet
og gir vore Sværd sejrende Kraft.
Jeg brænder af Vrede over denne frække Fiende,
der vover at træde det tyske Riges Ret under Fødder
— og det er en stolt Følelse at turde tilfredsstille sit
Had — det er en egen hemmelighedsfuld Følelse den
at turde dræbe sin Fiende — ikke alene turde — men
simpelthen være forpligtet til det, og saa alligevel blir
man ikke Morder — —“
u
Slig prækede Gutten i det vide og brede.
Jeg lod ham snakke. Jeg havde formodentlig følt
noget lignende, første Gang jeg var i Felten.
„Episk“ — det er Ordet — alle disse Heltedigle og
Heltehistorier er gaaet os i Blodet. Vi læres op til at
føle Mordlyst — vi synker ned til blodtørstige Rovdyr
— det er dem, der føler „Krigens Vellyst“ — Martha,
tro mig kjære, saa dybt nede har jeg aldrig været.
Gottfried er henrykt over, at „vi Osterrigere kjæm
per for den rette Side“ (hvordan ved han det? — som
om ikke enhver Sag kaldes den „retfærdige“ i en Armé
befaling)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free