- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
127

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VA.ABNENE. 21
„Ja vi tyske Folk er dog alle Brødre“.
„Det har vi grundig bevist i Trediveaarskrigen og i
Syvaarskrigen“, sa jeg halvhejt.
Gottfried overhørte mine Ord og vedblev: „For
hinanden og med hinanden besejrer vi enhver Fiende“.
„Gutten min, hviB nu Preusserne og Osterrigerne
imorgen kjæmper imod hinanden — hvad saa?“
er utænkeligt — nu naar vort Blod er flydt
for samme Sag, nu kan vi aldrig mere —“
~Aldrig mere? Jeg advarer dig mod at bruge Ud
trykket ~aldrig“ eller ~evig“ i Politiken“.
Folkefiendskab og Venskab er Døgnfluer, naar man
ser det i Verdenshistoriens Baggrund. Jeg skriver alt
dette, Martha, ikke fordi jeg tror, det kan interessere
dig, du stakkars Syge — men jeg har den Idé, at jeg
dør denne Gang, og da vil jeg gjerne ha udtalt mine
HeiriDger, før jeg gaar i min Grav.
Mit Brev kan bli fundet og læ3t ogsaa ai andre
end dig. Det skal ikke evig skjules, hvad der rører sig
i klart tænkende og menneskeligt felende Soldaters Sjæl.
~Jeg har vovet det“, var Huttens Valgsprog. ~Jeg har
sagt det“, med denne Samvittighedsberoligelse vil jeg
sige Farvel til Livet“. —
Den sidste Etterretning var fem Dage gammel. Hvad
kan ske? Hvor ræd jeg er.
Hvorfor hørte vi ikke noget fra ham igaar og idag ?
Ingen febertørstig kunde længes mere efter Vand end jeg
etter Brev og Telegrammer.
Han skulde nu taa vide den glædelige Etterretning,
at jeg levede, og at jeg var udenfor al Fare, hvis han
levede og kunde faa Besked.
Min Fader maatte rejse igjen. Faren var over, og
han havde meget at bestille i Giumitz. Saa snart jeg
kom lidt til Kræfter, skulde Rudolf og jeg følge efter.
Landluften skulde gjengi mig Kræfterne.
Tante Marie blev hos mig; vi skulde følges ad til
Grumitz og der træffe sammen med Rosa og Lilli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free