Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
128 NED MED VAABNENE.
Jeg lod hende snakke; men var i mit stille Sind
fast bestemt paa snarest mulig at rejse til Slesvig-
Holsten.
Ingen vidste, hvor Fredriks Regimente befandt sig
for Ojeblikket. Det var umuligt at sende eller faa noget
Telegram.
~Ophids dig nu ikke“, formanede Papa til Afsked,
„vogt dig bare for Tilbagefald. To Dage uden Efter
ning — hvad vil det sige — ingensomhelst Grund til
Frygt. I Felten ånder man minsandten ikke Postkasser
og Telegrafstationer, naar man ønsker dem. Man er nu
siet ikke oplagt til at skrive heller, naar man har korte
Hvil og lange Dagsmarscher, Man behøver ikke at frygte
nogen Fare, seiv om der skulde gaa fjorten Dage, uden
at man fik høre noget. De var aldrig rædde hjemme,
seiv om det skulde gaa Uger uden nogen Etterretning“.
~Hvordan kan du vide det, Papa? Jeg er sikker
paa, at de har været lige saa rædde for dig, som jeg
nu er for Fredrik. Ikke sandt, Tante?“
„Vi satte vor Lid til Gud“, svarede Tante, „vi
vidste, at Forsynet ordnede alt paa det bedste og be
skyttede hans Liv for os —“
~Og var jeg ikke vendt tilbage, saa Herregud, saa
maatte I jo vide, at det ikke kommer an paa en enkelts
Liv — saa megen Fædrelandskjærlighed følte I vel —.
Du, min Datter, mangler Fædrelandssind. Nu vil
jeg ikke trætte med dig — se nu bare til at bli frisk
igjen. Lev for din Rudi og opdrag ham til en dygtig
Fædrelandsforsvarer“.,
Jeg kom mig ikke saa hurtigt, som de havde tænkt.
Den stadige Angst ophidsede mig saa stærkt, at Feberen
vendte tilbage, om end ikke paa langt nær saa voldsomt
som første Gang.
Ja, endelig kom et ordentlig Tilbagefald. atter var
jeg i Livsfare — læste, bad til Gud baade Nat og Dag
— jeg kunde ikke beherske mig, men udbrød i bitre
Klager over Gud og Skjæbnen. Tante oprørtes, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
