- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
133

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED VAATCNENE. 133
terre Opramsning. Jeg vidste, at han bag de kolde Ord
skjulte en Verden af lyse Tanker og emme Felelser, og
bebrejdede ham dette i Enrum.
„Hvad siger dn? Falskhed? Mangel paa Oprig
tighed, kalder du det. Nej, Barn —da tar iejl — simpel
Anstændighedsfelelse er det. Husker du vor Bryllups
rejse — vor Afrejse fra Wien — har du nogen Gang
skildret disse Dage og Nætter ior dine Veninder eller
Slægtninger — ?“
„Nej, hvad kan det falde dig ind —om saadanne
Felelser snakker man dog aldrig“.
„Der ser du — der gives Ting, som man ikke kan
snakke om? I kan ikke snakke om eders Kjærligheds
glæder og vi ikke om vore Krigslidelser. Om Hvedebrøds
dagenes Henrykkelse og Slagmarkens Rædsel taler ingen
„kvindelig“ Kvinde og ingen „mandig“ Mand. Du vil
ikke for nogen staa ved, at du har grædt Glædestaarer
af sanselig Henrykkelse, og jeg vil ikke vedkjende mig, at
jeg har havt Lyst til at skrige at Dødsangst — “
„Ear du skreget - Fredrik — til mig kan du
da sige det? Jeg skjuler ikke mine Felelser for dig,
hvorfor kan du da ikke ——“
~Til3taa for dig den Dødsangst, som griber os Sol
dater paa Valpladsen. Hvordan kunde det være ander
ledes? Frasen og Digtningen lyver saa meget —og
den opstyltede Begejstring kan ogsaa for en Stund for
jage Dodsangsten — men Gud, hvor megen ADgst har jeg
ikke seet — hvor mange fortvilede Blikke — hvor
mange Klager“.
„Og det gjør dig ondt, du gode, milde Mand?“
„Aa, du kan ikke fatte, hvor ondt det kan gjore.
Det er saa underligt, du — man skulde jo tro, at naar
et Menneskes Lidelse volder en Kval, saa maatte tusen
ders Smerte tusende Gange forstærke Følelsen; men saa
er det ikke. Man sløves af de uendelige Gjentagelser.
Menneskets Evne til at føle Lidelse er jo heldigvis
begrænset — —“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free