- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
134

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. 1864

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

134 NED MED VAABNENE.
„Ja, saadan tænker du dg et Par andre — de fleste
tænker siet ikke — —“
„Nej, det er sandt, og det er deres bedste Und
skyldning“.
* *

*


Det lykkedes mig at bevæge Fredrik til at forlade
Krigstjeiiesten.
Min Fader vilde formodentlig ikke mere beskylde
ham for at ha giftet sig for at kunne opgi sin Løbebane.
Han havde nu med Ære delfaget i et Felttog — det
saa ud til. at Freden var sikret for en Del Aar, saa
han aldrig kunde beskyldes for Fejghed, fordi han
nu gik ud.
Det var haardt for Fredriks Stolthed „intet at gjere,
intet at være og intet at ha“, som han seiv sagde, men
hans Kjærlighed til mig var dog stærkere end alle hans
Folelser, og han kunde ikke modstaa mine Banner. Jeg
erklærede rent nd, at en saadan Rædsel som den, jeg nu
havde gjennemgaaet, aarkede jeg ikke op igjen.
Vi var nu saa inderligt forenede, at det ikke læn
gere pinte ham at leve ai mine Penge.
Vi besluttede at kjebe en Landejendom for mine
Penge. Den skulde saa Fredrik seiv bestyre; derved
var jo den forste Del af hans Sorger slukt, „intet at
gjere“ var nu ryddet tilside.
„Er det ikke noget „at være“: K. K. Oberst og et
lykkeligt Menneske — er det ikke „at ha“, naar du har
Rudi og jeg — og de kommende — synes du ikke det
er noget —?“
Han tog mig leende i sine Arme.
Vi vilde forelebig ikke nævne vore Planer til nogen.
Alle vilde gjere Indvendinger, komme med Eaad og For
cianinger, og det var altsammen overflødigt.
Jeg maa gjentage det: det var en himmelsk Tid.
Min Son Rudolf var nu 7 Aar. Jeg begyndte
at læse med ham — undte ingen anden den Fornejelse.
v

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free