Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
’
4de Bo g\
18 6 6.
Saa var vi atter midt oppe i den største af alle
Ulykker, og Folket jublede som sædvanlig. Regimenterne
marscherede afsted (vender de nogensinde tilbage?),
Hurraraab, Sejrsensker og skraalende Gadegutter fulgte
dem ud at Byen.
Fredrik var beordret til Bøhmen en god Stund før
Krigen var erklæret. Denne Gang sparedes vi for den
kjertesønderrivende Afsked. Da min Far meldte: „Nu
smælder det“, havde jeg allerede været 14 Dage alene
og var forberedt paa denne Melding — forberedt som
Forbryderen i sin Celle er forberedt paa at høre sin
Dødsdom.
Jeg bare bøjede Hovedet og sa ingenting.
~Vær glad, du Barn. Krigen varer ikke længe —
om et Par Dage er vi i Berlin. Din Mand kommer frisk
hjem fra dette Tog, som han kom fra det Slesvig
Holstenske — bedækket med Laurbær, kan du være
sikker paa.
Det er jo kjedeligt for ham, at han er af preussisk
Herkomst; men han er naturligvis det Land hengiven,
i Ims Tjeneste han staar. Disse Preussere! De vil ha
os ud af Forbundet — de hovmodige Vindbøjtlere —
det vil de nok angre, naar Schlesien atter er vor, og
naar Habsburgerne — —“.
~Papa — jeg maa være alene en Stund“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
