Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 167
„Saa vilde Afskeden nu været endnu værre,
Lilli“.
Hun rystede paa Hovedet. Jeg forstod, hvad der
foregik i hendes Indre, klarere end hun seiv kauske.
Det er tungt at skilies uden at ha tilhert hinanden
— maaske aldrig faa tilfredsstillet sin Kjærligheds Læng
sel — det maa være grusomt.
Min Far, Søstrene og Tante Marie rejste tilGrumitz.
Jeg lod mig let overtale til at feige med ; saa længe
Fredrik var væk, var mit eget Hjem mig uudholdeligt
Jeg felte mig som Enke ; undertiden kunde jeg midt i
min Sorg føle som en Jubel — han lever, han kan
komme igjen ; men saa til andre Tider tænkte jeg mig
ham liggende paa Valpladsen saaret, übevægelig; saa
nærmer Artilleriet sig, nærmere og nærmere kommer de
tunge Vogne; han stenner, bevidstles ligger han, men
lever dog ; saa kommer man for at hente de dede, han
tages med — ned i den store Fællesgrav lægges han
Side om Side med de raadnende Lig —.
Med et hejt Skrig farer jeg saa op.
„Du blir jo rent gal, Martha“, skjænder Papa, „du
tænker saa mange dumme Ting; det er syndigt af dig,
baade syndigt og uanstændigt. Sligt torekommer bare
blandt de menige ; man lader ikke en Stabsofficer bli
liggende hjælpeles paa Valpladsen. Slige Eædselsbilleder
er det urigtigt at hette sig ved. Du trækker Krigen ned
paa denne Maade, tænk paa det store Hele og ikke paa
disse modbydelige Enkeltheder“.
„Nej, du har Ret, man maa ikke tænke; Tanken er
Barbariets Fiende; begyndte alle Mennesker at tænke,
vilde det vist gaa daarligt med dine tilbedte Krige“.
Vor Huslæge, Doktor Bresser, var ikke i Grumitz,
han havde frivillig meldt sig ind i Sanitetskorpset
og var rejst til Krigsskuepladsen.
Jeg tænkte ogsaa paa at bli Sygeplejerske. Hvis
jeg bare vidste, at jeg kunde plejet Fredrik, saa skulde
jeg ikke tevet; men jeg havde ikke Kraft og Offer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
