Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 203
nLys — tænd først og fremst Lys,“ raabte Fru
3imon.
Alt muligt havde vi bragt med: Chokolade, Kjod
3Xtrakt, Cigarer endogsaa; men paa Lys havde ingen
ænkt.
Doktorens Fyrstikker oplyste for et Øjeblik Elen
ligheden om os.
Fodderne gled i Blod, naar man vilde gaa. Vi stod
der aldeles fortvilede.
„Jeg vil finde Præstegaarden,“ sa Fru Simon.
3tryg af en Fyrstikke, Doktor, saa jeg kan finde ud
igjen. De, Fru Martha, kan vente her, til vi kommer
igjen —“
Her alene mellem alle disse jamrende Mennesker, i
Morket. Jeg fres af Angst, men turde intet sige.
„Ja, jeg venter, til dere kommer med Lys.“
„Nej.“ Bresser tog mig under Armen. „De kan
ikke være alene her i Merket med disse febergale
Mennesker.“
Jeg var taknemlig for at faa være med og slæbte
mig mod Udgangen.
Hvilken hjælpeles, elendig Skabning jeg var og
aldeles ikke voxen de Besværligheder, jeg havde paa
draget mig.
Hvortor ikke et saa unyttigt Væsen hjemme?
Men tænk, om jeg traf Fredrik — kanske han laa i
disse mørke Stuer. Jeg raabte hans Navn, men ingen
svarte.
Vognen holdt endnu udenfor.
„3æt Dem op der, medens Fru Simon og jeg gaar
ind til Landsbyen,“ foreslog Doktor Bresser.
Det vilde jeg gjerne; ti Benene kunde næsen ikke
bære mig.
Doktoren hjalp mig op. To Soldater blev hos mig
og to gik med Doktoren og Fru Simon.
Eiter en halv Times Forløb kom de tilbage — alt
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
