- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
204

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

204 NED MED VAABNENE.
forgjæves. Præstegaarden var lige saa forladt som de
øvrige Huse i Landsbygder].
Vi maatte ganske uvirksomme venle paa Dagslyset.
>Hvor mange vilde vor Glemsomhed koste Livet?*
Det var en lang, forfærdelig Nat.
Endelig dæmrede Horgenen.
Fru Simon og Bresser gik atter ned i Landsbyen
for at se, om det var muligt at opdage nogle Beboere.
Det lykkedes. Frem fra Ruioerne krøb et Par Bender,
sky og mistroiske; men da Doktoren og Fruen havde
talt med dem en Stnnd, kom de helt frem og lovede at
hjælpe. Det gjaldt fremfor alt at faa Folk, som kunde
begrave de dode, sætte istand Brendene, lede efter Kjedler
og andet Husgeraad.
Nu kom en preussisk Læge med Folk og Hjæipe
midler, saa nn kunde der endelig bli Tale om at gjere
Nytte.
Fru Simon og Preusseren gik ind i Slottet, hvor de
fleste saarede laa. Doktor Bresser og jeg gik for at
undersege de evrige Steder i Landsbyen. Doktoren
havde alt overbevist sig om, at Fredrik ikke laa i
Slottet.
Vi var neppe gaat hundre Skridt, fer vi herte lange
Klageraab. De kom fra Kirken.
Vi traadte ind. Over hundre Mennesker laa paa
det haarde Stengulv. De jamrede sig og skreg. Vand,
Vand! lød det nopherlig.
Jeg var nær ved at besvime paa Dertærskelen;
mtn jeg maatte dog ind. Fredrik kunde være der.
Han var der ikke.
Bresser og hans Folk begyndte strax at beskjæftige
sig med de syge, jeg elendige kunde ingenting, stirrede
bare rædselsslagen paa al denne Jammer.
~Hellige Guds Moder — en Draabe Vand. Forbarm
dig,“ bad en døende Soldat. Han kunde nok be i dagevis
til det brogede Træbillede. 0, I arme Mennesker, I har
v

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free