Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
210 NED MED VAABNENE.
Da jeg endelig kom til mig seiv og saa, at jeg
laa i min Seng paa Grumitz, troede jeg, at alt dei, jeg
havde oplevet, var en forfærdelig Drøm, og at jeg aldeles
ikke havde været væk fra Grumitz.
Bressers Brev, mine Oplevelser i Bøhmen, Fredriks
Hjemkomst — Drøm altsammen.
Jeg saa op — min Kammerpige stod ved SeDgen.
„Er Badet færdigt? Jeg vil staa op.“
Tante Marie styrtede frem fra en Krog af Værelset.
„Aa, Martha, arme Barn. Gud være lovet og tak
ket, at du har din Bevidsthed igjen. Ja, kom i Bad,
det vil gjore godt, naar man er saa skidden af Jernbane
støv som du nu — —.“
„Jernbaner;tøv, — hvad mener du?“
„Skynd rtig bare at bli færdig. Fredrik forgaar af
Utaalwodighed.“
-Fredrik — min Fredrik.“
Hvor ofte havde jeg ikke de sidste Dage fortvilet
raab* hans Navn; men nu var det et Jabelskrig. Na for
stod jeg det altsammen, det var ingen Drøm: jeg var
kommen tilbage, og min Mand, Fredrik, var hjemme.
Et Kvarter senere traadte jeg ind til ham. Alene.
— Jeg vilde ingen ha med mig. Ingen tredje maatte
være tilstede ved vort Møde.
„Fredrik!“
„Martha!“
Jeg styrtede hen til Sengen og laa hulkende ved
hårs Bryst.
Det var anden Gang, at den elskede Mand kom
reddet hjem tra Krigen.
Hvilken Salighed at ha ham igjen. Hvorledes kunde
denne store Lykke times mig, naar alle disse tusinde
Kvinder rundt om begræder sine elskedes Død B>or jeg
misunder de, som under saadanne Omstændigheder kan
hæve sine Ojne mod Himlen og takke Gud for hans store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
