- Project Runeberg -  Ned med Vaabnene /
211

(1891) [MARC] Author: Bertha von Suttner
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1866

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

NED MED YAABNENE. 211
liskundhed. Nej, seiv Gjensynets Henrykkelse kunde
kke udslette den store Følelse ai Afsky og Smerte, som
yldte min Sjæl. Jeg kunde ikke hj*lpe, mine Kræfter
;trak ikke til at lindre og lette; jeg kunde bare føle Med
idtmheden.
„Aa, Fredrik, Fredrik,“ gjentog jeg under Taarer
>g Kjærtegn, „at jeg har dig igjen.“
„Og du vilde linde mig og pleje mig. Hvor modigt
ig uklogt, du kjære, elskede Martha.“
„Uklogt, ja det indser jeg nu. Den kaldende Røst,
eg herte, var jo den skjæreste Overtro. Modigt, nej.
Hvia du vidste, hvor elendig fejgt jeg opførte mig, da
ieg stod Ansigt til Ansigt med Ulykken. Bare for dig
Kunde jeg gjort noget. Jeg har seet Rædsler, som jeg aldrig
kan glemme. Hvor kan man ødelægge vor skjønne Ver
den paa den Maade. Dette himmelske Liv, hvori man
kan elske saa som du og jeg — —.“
•*
Jeg har ogsaa seet noget afskyeligt, som jeg aldiig
kan glemme. Tænk dig ved en Kavallerifægtning ved
Sadowa kom en ung Olficer styrtende mod mig med løf
tet Klinge. Det var Gottiried von Tessow —.“
„Tante Cornelies Søn ? “
„Ja, han kjendte mig med det samme og sænkede
Vaabenet.“
„H.an handlede altsaa mod sin Pligt — skaanede
Kongens og Fædrelundets Fiende, fordi det tii.ældigvis
var en kjær Slægtning — —?“
„Den stakkels Gut! I samme Øjeblik, han lod
Klingen lalde, susede en Sabel over hans Hoved. Min
Sidemand, en ung Løjtnant, vilde beskytte sin Oberst
lejtnant, og —.“
„Dræbt,“ hviskede jeg
Han ukkede taus.
„Mama! Mama!“ Døren reves op, og Rudolf stor
mede ind, tulgt af min Søster Ulli.
„I maa ikke være vonde, fordi jeg forstyrrer eder,
men Rudolf vilde endelig ind til sin Mama.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:45:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vaabnene/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free