Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NED MED VAABNENE. 253
>ne og vil bare here dem snakke for rigtig at forstaa
tvs tomme Ord og uklare Grunde, men jeg holdt min
ind. Hvorfor skulde jeg ogsaa saare en brav Mand,
v mener alt det Vrevl, han siger“.
„Er du sikker paa, at han mener det? Tror han
kelig hvad han siger, naar han taler om den sikre
jr ved Guds Bistand. ,Vor Sag’, ,vort Folk’; som om
eusserne var Guds udvalgte Folk — sligt troedes og
»des i Middelalderen; men nu — uh, jeg gyser, bare
; tænker paa hans afskyelige Ord — Dødsglæde —
ves der værre Modsigelser.“
„Alt har to Sider, Martha“, udbrod Fredrik, „vi
3kyr Krigen saa heftigt, at alt, som siges til dens
irsvar, forekommer os saa oprørende.“
„Jo, naturligvis; alle disse Ord bjælper til, at den
retholdes.“
„Det er ikke bare ondt, at disse Fraser troes
dnu. Saalænge Krigen er, saalænge unge Mænd maa
age ud for at lade sig dræbe, er det godt, at de
oster sig med, „at de dør for Fædrelandets Ære“ —
it de skal opstaa i Herrens Armé“ — hvormange har
ke stormet frem i Begejstring, fordi deres Hjerne fra
arndommen af var fyldt med Ord som ,Dødsglæde’.
et er lykkedes Gejstligheden og Digterne at lyve væk
ange af Krigens Rædsler, og det maa man paa en
aade være dem taknemmelig for.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>