Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fredstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
254 NED MED VAABNENE.
Nej, til Tante maatte jeg tie stille med mine Ind
vendinger — jeg vilde aldrig iorsege at rere ved hendes
„ kjære Bestemmelsestro“.
„En Trest har jeg: din Lykke. Det er Guds Be*
stemmeise, at du og Fredrik skal leve for hinanden.
Gud sparede ham i to Krige — og Koleraen rørte ikke
Eder to. Opdrag nu Rudolf til en god Kristen og en
tapper Soldat, saa hans Bedstefar kan glæde sig i sin
Himmel.“
Rudolf skal aldrig blive Soldat, tænkte jeg, men
holdt min Mund.
„Jeg skal bede for Eder, at I maa leve længe og
lykkeligt.“
Jeg fortalte Tante, at vi i Berlin havde været
sammen med Prins Henrik, der i sin Have rejste et
Marmormindesmærke over Rosa.
Efter tre Dages Forløb døde Tante Marie stille og
fredeligt.
Saa var alle mine borte.
Rudolf var hendes Arving, og Minister „Vistnoktt
var indsat til Værge.
Denne Bestemmelse bragte os atter i Berørelse med
Papas gamle Ven.
Han var næsten den eneste, vi omgikkes.
Vi levede naturligvis aldeles stille.
Til Paris kunde vi først rejse, naar mine Anlig
gender var ordnet.
To Gange om Ugen kom den gamle Minister til os.
Han havde taget eller faat sin Afsked — hvilken af
Deiene kunde man aldrig faa Rede paa, men likte
fremdeles godt at snakke om Statssager. Jeg sad med
mit Haandarbejde efter Middagen og hørte saa min
Mand og Ministeren disputere, for de var — som rimelig
kunde være — uenige i de fleste Ting.
„Idag kan jeg fortælle Dem noget meget betydnings
fuldt, min kjære Tilling“, sagde Ministeren en Dag med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
