Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordømt vildfarelse, digteren her gør sig til talsmand
for. Rosenbergs anmeldelse tegner lyslevende for os
den unge danske grundtvigianer med sin ideale kulsviertro
på elskov og tillige sin sundt jævne familjeglæde
over sin talrige børneflok.
Des mere ublandet henreves etikere og kierkegårdianere
ved Brand. Mange ortodokse kristne forargedes
ganske vist over bogen som kættersk. Her
lærtes jo — sagde man — at mennesket skal forløse
sig ved egen kraft, »mandeviljen« forherliges og ikke
»nåden«, Kristi forløsningsværk bliver overflødigt;
denne Brand der selv siger »knap véd jeg, om jeg er
en kristen«, er jo igrunden en hedning. Slutningsordet
om »deus caritatis« hjalp ikke, det var afgjort
ikke martensensk kristendom. Men alle de, der efter
1864 prækede opmanding for Danmark, fandt begejstrede
en »viljens lovsang« i dette digt, som også
virkelig for en stor del var udsprungen i digteren af
begivenhederne 1864. Rosenberg, der netop på denne
tid blev afskediget fra sit embede for sin iltre skandinavistiske
agitation, forherligede Brand dybt greben.
Han tager aldeles intet forbehold overfor helten,
finder derfor ingen tragisk forsoning i hans fald, »thi
man ser ingen skyld, intet overgreb hos helten, intet,
der bringer læseren til at samtykke i den tingenes
gang, der overvælder ham.« Han er ikke (som man
har sagt) uden kjærlighed, »han fører krig mod den
falske, såkaldte kærlighed, fordi hans hjerte brænder
af den højere kærlighed.« »Denne revolutionsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
